Revyen hylder Johnna og Leif Maibom

Johnna og Leif Maibom. Foto: SønderborgNYT
Johnna og Leif Maibom. Foto: SønderborgNYT
12. juni 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag den 27. juni er der en ganske særlig revyforestilling, hvor vi hylder Sønderborg Sommer Revy grundlæggere, Johnna og Leif Maibom.

De vil blive hyldet af en lang række af de skuespillere, som tidligere har optrådt i deres revy.

Leif og Johnna Maibom mødte hinanden på Lysabild Skole, hvor de begge var lærere. Johnna Maibom havde set fremtiden i krystalkuglen og var glad og tilfreds.

“Jeg blev gift med en kommende skoleinspektør. Det tvivlede jeg slet ikke på, for Leif kan altså godt li’ at bestemme”, har Johnna Maibom tidligere sagt til SønderborgNYT. Men deres interesse for revy ændrede også den private scene og Johnna Maibom er ikke i tvivl om, at det er bedre, Leif Maibom blev revydirektør end skoleinspektør.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ægteparret Maibom arbejdede ikke kun med revy i sæsonen. Det var et arbejde og en fornøjelse, som de brugte hele året på.

Allerede når en sæson i Sønderborg Sommerrevy slutter, så skal der tænkes på den næste revy. Det gælder om at få kontrakterne i hus.

Lige nu .....
Byrådsmøde direkte fra Rådhuset
Play Live TV