Ride4Rehab: Jesper Koch cykler med krigsveteranerne til Fynshav

27. juni 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag kørte en større flok krigsveteraner på cykler fra Hotel Alsik med kurs mod Fynshav, hvor de skal med færgen, inden de skal trampe sig videre i cykelbegivenheden Ride4Rehab. Inden de satte sig på cyklerne, blev køretøjerne lige set efter en ekstra gang – og Hotel Alsiks stjernekok, Jesper Koch, stod også klar med sin cykel, så han kunne følge veteranerne til færgen i Fynshav.

“Det giver mig min daglige motion og det bliver i en god sags tjeneste”, sagde Jesper Koch.

Han fortæller til SønderborgNYT, at han cykler i perioder.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg elsker at cykle og på mine ture har jeg tænkt mange gode menuer sammen”, siger han.

Ride4Rehab er et ni etaper langt cykelevent på tværs af Danmark og rytterne er skadede krigsveteraner. Formålet er todelt og handler blandt andet om, at give en gruppe af skadede veteraner en unik fysisk oplevelse med idrætten ved at cykle gennem Danmark. Derudover bidrager projektet til at udbrede budskabet om – og kendskabet til Danmarks Idrætsforbunds arbejde for skadede veteraner med DIF Soldaterprojekt.

Artiklen fortsætter under annoncen

En af deltagerne er Harley Lund fra Haderslev, som med dragonerne fra Holstebro har været udsendt i Kosovo og i Irak.

“Jeg ville gi’ mig selv en stor udfordring og det får jeg bestemt her på turen. Det er fantastisk at cykle over 100 kilometer om dagen”, siger han og tilføjer, at det er et supergodt arrangement.

“Vi er godt dækket ind med proviant, sikkerhed og mekanikere”, siger Harley Lund.

Endnu mere fantastisk var det, at Kongehuset inviterede cykelholdet ind på Gråsten Slot, hvor de blev modtaget af Dronningen. Til stede ved modtagelsen var også dronning Anne-Marie og prinsesse Benedikte.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Da vi gik i Den Kongelige Køkkenhave cirklede to F16-fly over os og det var virkeligt noget, som rørte veteranerne”, sagde en tidligere politibetjent, som er med Ride4Rehab som hjælper.

Veteranerne cykler som fælles gruppe men opdelt i tre mindre grupper -med udspring i gennemsnitsfarten i gruppen – gennem det danske land og følges af et  kompetent hold af hjælperyttere og ressourcepersoner som psykologer, mekanikere, beredskabsfolk med mere.

Det var Stephan Kleinschmidt fra byrådet, der gav rytterne nogle ord med på vejen:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er her for at bringe en hilsen fra alle i Sønderborg og vi har kendt til veteranarbejde siden 1920, hvor Sønderborg Kaserne blev brugt til krigsinvalider fra 1. Verdenskrig. I dag har vi vores veterankoordinator, som er der for veteranerne”.

“Og jeg vil også sige, at vi har en stor bevidsthed om jeres indsats”, sagde viceborgmester Stephan Kleinschmidt.

En af løbslederne takkede Sønderborg Kommune, Hotel Alsik og Bitten & Mads Clausens Fond for opbakningen.

“Og det var noget anderledes at sove på Hotel Alsik og nyde den dejlige morgenbuffet end at overnatte på en kaserne på en 8-mandsstue”, sagde han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lørdag aften fik brugerne i Kirkens Korshær at mærke, at de tidligere soldater har overskud til at tænke på andre end sig selv. Faktisk blev SønderborgNYT kontaktet lørdag, fordi Ride4Rehab ville vide, hvem der kunne få gavn af flere kasser friske sandwich, som var tilovers fra dagens etape – og SønderborgNYT guidede en følgebil til Kirkens Korshærs dørtrin.

Du kan SE BILLEDER HER .

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...