Rigtigt dejligt at Dybbøl Mølle kommer på Finansloven

23. marts 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Årets finanslov præsenteres i dag, torsdag – og den sikrer penge til blandt andet en række af vores nationale klenodier og bygningsværker. Et af dem er Dybbøl Mølle, der via kulturministeriet får en fast årlig bevilling i de kommende år.

”Tak for samarbejdet til mine finansordførerkolleger Henrik Frandsen og Torsten Schack Pedersen. Tak også til den indsats der er gjort fra borgmester Erik Lauritzen og Venstres politiske ordfører i Sønderborgs byråd, Ellen Trane Nørby for at blive ved med at minde om behovet for løbende økonomisk støtte til vedligehold af Dybbøl Mølle”, lyder det fra det socialdemokratiske folketingsmedlem, Benny Engelbrecht.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tidligere år er pengene ofte først sikret i sidste øjeblik, som en del af finanslovsforhandlingerne, men fremover skal man altså ikke bide negle til sidste øjeblik, som det skete op til fejringen af 100-året for genforeningen og op til Tour de France.

I finanslovsudspillet er der lagt op til en fast, årlig bevilling på 400.000 kroner til vedligeholdelse og restaurering af Dybbøl i de næste fire år.

”Det er rigtigt dejligt, at der nu kommer et fast beløb til Dybbøl Mølle”, formand Jens Peter Rasmussen fra Den Selvejende Institution Dybbøl Mølle.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortæller, at Dybbøl Mølle er et nationalt klenodie, som har stor betydning.

”Ved genforeningen kom Sønderjylland tilbage til Danmark og det gjorde Dybbøl Mølle også. Den er symbolet på det danske og på Sønderjylland”.

”I 1864 var Dybbøl Mølle også symbolet på det, som de danske soldater kæmpede for og efter genforeningen købte soldaterforeningerne møllen og siden er genforeningen hvert år blevet markeret ved møllen”, siger Jens Peter Rasmussen til SønderborgNYT. Han fortæller også, at cykelløbet, Danmark Rundt, slutter netop ved Dybbøl Mølle og arrangørerne af den danske del af Tour de France ville have cykelfeltet forbi møllen, fordi den har stor historisk betydning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jens Peter Rasmussen siger videre, at det glæder ham, at Staten nu anerkender Dybbøl Mølle som et nationalt klenodie.

”Hvis ikke Staten gjorde det, så havde vi jo ikke fået en plads på Finansloven”.

Vil du vide mere om, hvordan Dybbøl Mølle kom på Finansloven, så kik med her på SønderborgNYT TV.

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...