Rigtigt mange vil have del i Nordeafondens kystpulje

14. maj 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Vinterbadning, bådaktiviteter og vandformidling er de aktiviteter, der flest gange går igen i de 101 ansøgninger, som Nordea-fonden har modtaget til sin 50 millioner kroner store Kystpulje.

Og med 36 forslag fra Syddanmark tegner regionen sig for klart de fleste forslag og der er endnu en ansøgningsrunde med frist 1. juli. I alt er der kommet 101 ansøgninger fra hele landet.

Aktiviteter langs alle landets kyster

“Vi har et ønske om at fordele midlerne langs alle landets kyster. Vi har modtaget mange gode forslag. Men selvom vi er meget tilfredse med både idérigdom og antallet af ansøgninger i første runde, håber vi på endnu flere gode ansøgninger i næste runde, så vi har så mange gode forslag fra hele landet at vælge imellem som muligt,” siger Nordeafondens kommunikationschef Tine Wickers i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nordea Fonden var med direktør Henrik Lehmann Andersen i spidsen på teltturné langs de danske kyster, og slog teltet op seks steder i landet.

I dialog om 470 ideer

Siden lanceringen af puljen for to måneder siden har fonden været i dialog om ca. 470 ideer enten på telefon, online eller ved teltmøderne.

“Derfor ved vi også med sikkerhed, at der er endnu flere gode ideer ude langs kysterne end dem, vi endnu har modtaget ansøgninger på,” siger Tine Wickers.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ansøgningerne vidner om, at danskerne for alvor har taget vinterbadningens velsignelser til sig, idet badebroer, sauna og saunabade tegner sig for i alt 15 forslag.

Men også bådentusiaster har været flittige til at søge. Ansøgninger til joller, følgebåde og både til sejlklubber går igen i ni forslag.

Lige så mange ansøgninger ønsker at formidle den maritime natur, og så er Stand up paddle også kaldet SUP er en relativt ny aktivitet langs de danske kyster, hvilket afspejler sig i ansøgningerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nordea-fondens medarbejdere går fortsat gerne i dialog med mulige ansøgere inden anden ansøgningsfristen 1. juli. Især lokale ildsjæle, kommuner og lokalforeninger opfordres til at søge.

Fakta om puljen

  • Man kan søge støtte til kystnære aktiviteter inden for fondens fire støtteområder sundhed, motion, natur og kultur.
  • Man kan søge om støtte i beløbsrammen 100.000-1.000.000 kr.
  • Som noget nyt kan man opnå støtte til faciliteter og anlæg.
  • Artiklen fortsætter under annoncen

  • Fonden støtter ikke enkeltpersoner eller virksomheder.
  • Anden og sidste ansøgningsrunde har deadline 1. juli 2018
  • Alle ansøgere får svar enten i september eller oktober 2018
  • Læs mere på Nordeafonden.dk, hvor man kan få en hurtig vurdering af sin projektidé.
19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...