Rikke Thomsen fra Blans udgiver popsange på sønderjysk

2. april 2019 Sundeved

Det er tre uger siden, at Rikke Thomsen lagde den første sang til det sønderjyske album “Omve’n Hjemve” på Facebook, og nerverne sad udenpå tøjet.

“Behovet for at skrive en sang på sønderjysk kom indefra, men det var også et meget stort spring fra tidligere, hvor jeg har hovedsageligt har skrevet popsange på engelsk”, siger 28-årige Rikke Thomsen til TV Syd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Springet har vist sig at være et spring ind i hjertet på lytterne.

For nummeret ”Åltins koldt i København” har allerede fået omkring 76.000 visninger på Facebook, 600 reaktioner, 800 delinger og 300 kommentarer – mange af dem skrevet på sønderjysk.

“Reaktionerne har været så rørende. Folk, som jeg ikke kender, har skrevet, at de manglede noget som det her i deres liv”, fortæller sangerinden, som voksede op i Blans.

På trods af at hun har 23 flytninger i bagagen og flere adresser, end hun selv kan huske, så har hjemstavnsdialekten fulgt Rikke Thomsen. Hun taler flydende rigsdansk efter behov, men dialekten kommer frem, så snart muligheden byder sig.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
27. marts 2023 Politik, Sønderborg

Tidligere overvismand tegner et billede af SVM-regerings politi

27. marts 2023 Politik

Mandag den 3. april kommer tidligere formand for det økonomiske råd, professor Christen Sørensen, til MultiKulturhuset i Sønderborg. Den tidligere overvismand vil på et møde, som finder sted i tidsrummet 16:00-18:00, tegne et billede af SVM-regeringens politik – set i lyset af den styrke, de udfordringer og de problemer den danske økonomi står overfor i […]

Læs mere...