Ringriderfesten venter stadig på at se lodseddel nummer 8661

28. august 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Seks-syv personer har henvendt sig til Ringriderfesten, der stadig venter på vinderen af en bil, men ingen af personerne har kunnet præsentere lodsedlen med nummeret 8661.

Derfor er hovedgevinsten, en Citroen C3 fra Erling Høi-Nielsen, fortsat ikke afhentet.

“Jeg kan kun kraftigt opfordre alle, der har købt en af vores 15.000 lodsedler til endnu en gang at se i jakker, lommer, tasker og andre gemmesteder. Lodsedlen må jo være et eller andet sted”,  siger formanden for Ringriderfestens lotteri- og tombolakomité, Asger Sandhøj, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sidste frist for at præsentere vinderlodsedlen er til midnat den 7. september.

Herefter bliver bilen solgt

Provenuet vil blive brugt til at sørge for endnu flottere gevinster i lotteriet 2020 og til ekstraordinære udlodninger til foreningslivet.

“Men vi håber naturligvis, at en vinder melder sig inden deadline”, siger Asger Sandhøj

 

22. juli 2026 DET SKER, Augustenborg, Kultur

Ni kunstnere forvandler KunstPunkt til et farverigt univers

22. juli 2026 DET SKER

Er du på udkig efter en kunstoplevelse i sommerferien, er der god grund til at lægge vejen forbi KunstPunkt i Augustenborg. Fra den 25. juli til den 6. august indtager ni kunstnere fra kunstnergruppen Trapholtmalerne udstillingslokalerne med en alsidig udstilling, hvor både teknikker, materialer og kunstneriske udtryk spænder bredt. Selvom kunstnerne er en del af […]

Læs mere...