Rinkenæs: Kræftpatient og hans søster delte ud af deres erfaringer

3. november 2016 Gråsten

Med et liv, hvor musikken fyldte ret meget, så fremtiden lys og spændende ud for 36-årige Ole Seltsø, der bor i Esbjerg.

“Jeg spillede sammen med nogle andre og vi havde små 250 jobs, hvor vi spillede vores egen musik”, siger Ole Seltsø på Den Gamle Skole i Rinkenæs, hvor han skal fortælle om sit liv med en meget alvorlig kræftsygdom.

“Min kræftsygdom begyndte med, jeg følte mig svimmel. Jeg troede det var en eller anden virus og det samme gjorde min læge. Vi satsede på, det gik over, men en morgen var det helt galt, så jeg blev indlagt på sygehuset i Esbjerg, hvor de efter mange andre undersøgelser fandt en svulst i min hjerne”, siger Ole Seltsø.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kræftsvulsten sad i lillehjernen og det blev opereret væk på universitetshospitalet i Odense og overlevelseschancen var kun en procent.

Bivirkninger

Efter operationen fulgte både strålebehandlinger og kemo.

“Og så er der jo noget, der går tabt, når man opererer i lillehjernen. Det ramte min balance, så efter operationen kunne jeg ikke gå, men havde en kørestol. Jeg kunne ikke selv tage bad eller gå på toilettet”, siger Ole Seltsø og fortæller, at han måtte i gang med at lære det hele på ny.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Da jeg begyndte at gå, så troede folk, jeg var fuld, men det er jeg blevet god til at camouflere”.

Sygdommen betød også, at Ole Seltsø fik dobbeltsyn og det blev afhjulpet me nogle specielle briller. Han kan ikke klare støj og så er der lidt knas med korttidshukommelsen.

“Men jeg kan køre bil, jeg kan arbejde og jeg kan mange andre ting”, siger han.

“Og bedst af alt, så kan jeg i dag sige, jeg er rask”.

Musikprojekt

Musiklivet er slut, fordi Ole Seltsø aldrig kan komme til at spille på samme niveau igen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men jeg er med i et projekt, hvor vi sætter musik til unge kræftpatienters ord. Sangene bliver sunget af lokale mennesker, mens musikere og producer er professionelle folk”, siger Ole Seltsø, der på tv har sagt, at der er tolv sange klar til marts, altså nok til en cd.

“Og jeg har de seks nu, så det haster med de sidste. Men når jeg siger sådan noget på landsdækkende tv, så fanger bordet”, mener Ole Seltsø.

Søsteren på sidelinien

Der er mennesker ved siden af en kræftramt og de lider også, mens de prøver at støtte den syge. Og for at tilhørerne

Artiklen fortsætter under annoncen

på Den Gamle Skole kunne blive klogere på det at være pårørende til en kræftramt, så havde Ole Seltsø sin søster, Lone Hedelund, med.

“Min bror var den, som jeg altid kunne ringe til. Den faste klippe i mit liv og han blev syg lige d jeg blev skilt og blev enlig mor”, siger Lone Hedelund.

Lone Hedelund fulgte sin brors sygdomsforløb hele vejen gennem hans hospitalsophold.

“Men jeg endte med at blive sur, fordi alle syntes, der var synd for min bror. Det var sgu’ også synd for mig, fordi jeg havde mistet den faste klippe i mit liv”, siger Lone Hedelund.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nogle gang tænkte hun også, at det måske var meget bedre, hvis han bare døde.

“Så skulle jeg bare sørge i en periode og ikke være bange for undersøgelserne og alt det”, siger hun.

Da de tanker kom myldrende søgte hun hjælp hos Kræftens Bekæmpelse.

“Og nu er min bror blevet rask og han er på vej til at blive den faste klippe som før”, siger Lone Hedelund.

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk