Robotsatsning får stor betydning for Sønderborg-området

27. oktober 2020 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Erhvervsudvalget glæder sig over, at der nu satses fondsmidler i udviklingen af robotter, droner og automatiseringsløsninger. Det er en direkte udløber af, at en satellit af Robotklyngen har fået adresse i Sønderborg-området.

Et sponsorat på en million kroner fra Bitten og Mads Clausens Fond skal bruges til at skabe et knudepunkt for robotter, droner og automatiseringsløsninger i Sønderborg. Satsningen bidrager til store smil hos Erhvervsudvalget, som tror på, at investeringen og det øgede fokus vil brede sig som ringe i vandet:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Med den fokusering, der er i erhvervsklyngerne – som også gælder for robotklyngen – så vil det skabe fremdrift, der gør Sønderborg-området attraktiv både overfor nye virksomheder og ikke mindst for nye medarbejdere, der finder et job i området”, siger formand for Erhvervsudvalget, Gerhard Bertelsen, i en pressemeddelelse.

Der er over 30 virksomheder i Sønderborg-området, der beskæftiger sig med automatiserings- og robotløsninger, og derfor giver det god mening, at en satellit af Robotklyngen har fået adresse i Sønderborg-området. For med satellitten, som er et vigtigt erhvervsfremmeinitiativ, er der store automatiseringsmuligheder for virksomhederne i Sønderborg Kommune og hele regionen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...