Rock i Mølleparken 2021 aflyses

5. maj 2021 Kultur Skrevet af: Redaktion

Efter forår kommer Rock i Mølleparken og sådan har det været i mange år i Sønderborg, men pandemien kom og musikken forstummede.

Meldingerne fra Folketinget peger mod en gradvis åbning af samfundet, men de er alle så fulde af forbehold, at det er nærmest umuligt at planlægge vores store arrangementer.

”Så med baggrund i den store usikkerhed omkring genåbningen, har vi med bedrøvelse besluttet at aflyse Rock i Mølleparken 2021”, oplyser Jes Johansen fra Kultur i Syd i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kultur i Syd går nu i gang med at finde de gode navne til partoutkortet til sommeren 2022 og Kultur i Syd forventer, at nogle af denne sommers navne er at finde på programmet i 2022, og dertil kommer sikkert også en del ny navne på plakaten, skriver Kultur i Syd.

Hvis du har billet til denne sommers aflyste koncerter i Mølleparken, kan billetten refunderes, men det vil også være muligt at beholde sit partoutkort, og få byttet det til et nyt partoutkort til 2022.

”På nuværende tidspunkt kan vi ikke love noget om programmet i 2022, ud over at vi satser på at gi’ den gas i 2022. Så meget, at det har været to års ventetid værd”, skriver Jes Johansen, der også oplyser, at alle kunder vil modtage en mail direkte fra billetsalg.dk med information om, hvordan man får refunderet sin billet eller evt. får sit partoutkort byttet til et nyt partoutkort til sommeren 2022.

4. juni 2026 Uddannelse, Sydals

Elever fra Hørup fejrede Grundloven med stor fest

4. juni 2026 Uddannelse

Der var både rap, teater, sang og quiz på programmet, da eleverne på mellemtrinnet på Hørup Centralskole fejrede årets Grundlovsfest og viste, hvad de havde arbejdet med i ugerne op til. Eleverne havde sat sig ind i Grundloven og dens betydning, og på selve festdagen stod klasserne selv for forskellige indslag. Nogle elever tog også […]

Læs mere...