Røde tal hos Sloth Møller skyldes Esbensens konkurs

1. juli 2013 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I efteråret 2012 gik det rådgivende ingeniørfirma Esbensen i Sønderborg konkurs. Det er den alt afgørende årsag til, at den tidligere tætte samarbejdspartner, det rådgivende ingeniørfirma Sloth Møller med afdelinger i København, Odense, Aarhus og Sønderborg, kommer ud af 2012 med et koncernunderskud på 17 mio. kr.

Det betyder, at Sloth Møller nu arbejder på at få tilført ekstern kapital. Medarbejderne er blandt dem, der har udtrykt interesse for at blive medejere. Samtidig overvejer selskabet, om det skal afhænde de internationale aktiviteter i bl.a. Vietnam, Tanzania og Bangladesh.

Artiklen fortsætter under annoncen

2012 regnskabet offentliggøres på et tidspunkt, hvor det rådgivende ingeniørfirma har ordrer for 12,5 mio. kr. og i pipelinen kan se yderligere opgaver, der sikrer omsætningen det næste års tid. Når driftsresultatet for første halvår af 2013 foreligger om et par uger, vil det vise sorte tal på bundlinjen.

Når Sloth Møller bliver så hårdt ramt af konkursen i Esbensen, er det fordi virksomheden ejede en tredjedel af Esbensen, og dermed også havde en række økonomiske forpligtigelser, som var indgået i slutningen af 00’erne.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi er ikke stolte af situationen. Det skal ingen være i tvivl om. Det vi hæfter os ved lige nu er, at medarbejderne bakker op om selskabet, og de værdier vi arbejder ud fra, at vi vinder stadig flere og flere opgaver og at ingeniørvirksomheden har et fornuftigt driftsresultat for de første seks måneder af 2013. Dertil kommer, at den installationsrådgivning vi etablerede, da samarbejdet med Esbensen ophørte, er blevet meget positivt modtaget af kunderne, siger adm. direktør Jørn Plauborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jørn Plauborg ejer, sammen med ingeniørerne Gert Schneider og Leif Thomsen, Sloth Møller koncernen, der udover et holdingselskab og det rådgivende ingeniørfirma består af et ejendomsselskab og to selskaber, der har fokus på internationale opgaver. Det rådgivende firma kom ud af 2012 med et minus på 5,6 mio. kr. efter skat, og egenkapitalen er reduceret fra 6 mio. kr. til 500.000 kr.

2012-regnskabet giver ikke baggrund for at foretage reduktion i organisationen, der tæller 65 ansatte. Jørn Plauborg venter, at arbejdet med at finde eksterne investorer er på plads i løbet af august/september.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...