Rødglødende Nykreditkunder er klar til at gå

22. marts 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Over 40 procent af Nykredit Banks kunder er nu så utilfredse, at de overvejer at vende banken ryggen.

Det viser den seneste meningsmåling fra Voxmeter, som hver uge spørger danskerne om holdninger til deres bankforbindelse. Det skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans.penge

Artiklen fortsætter under annoncen

Administrerende direktør Christian Stjer fra Voxmeter forudser, at selskabet kan få svært ved at vende udviklingen.

“Nykredit Bank bliver med rette opfattet lidt som en internetbank. Den personlige kontakt mellem bankrådgiver og kunder er lille, og det er farligt i en situation med kunder, der i så stærk grad er utilfredse”, siger Christian Stjer.

Årsagen til utilfredsheden er prisstigninger.

Rådgivningsportalen Mybanker.dk konkluderer, at Nykredit Bank har lagt sig ud med sine kunder.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Tilliden mellem en kunde og en bank skal gå begge veje, men Nykredit har brudt den. Selskabet har ganske enkelt skabt et fundamentalt problem, som sagtens kan tage syv til ti år at genopbygge”, siger John Norden, topchef hos Mybanker.dk, til JP Finans.

Nykredit er godt klar over, at der venter et stort arbejde.

“Vi er meget ydmyge og bevidste om, at vi har noget tillid, vi skal ud og genvinde. Det skal vi blandt andet gøre ved at fortsætte med at give vores kunder god og troværdig rådgivning, være åbne og ærlige i vores kommunikation og tilbyde konkurrencedygtige produkter”, siger Henrik Rasmussen, bankdirektør i Nykredit, til JP Finans.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...