Romantisk bustur? Tag bussen på valentinsdag for kun 14 kroner

Gør din valentinsdag billig og romantisk. Arkivfoto
Gør din valentinsdag billig og romantisk. Arkivfoto
13. februar 2025 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Skal du fejre kærligheden på valentinsdag, eller måske endda ud at finde den? Så har Sydtrafik et særligt tilbud til dig.

Fredag den 14. februar 2025, kan rejsende nemlig tage på tur i hele Sydtrafiks område til en reduceret pris. En særlig billet til blot 14 kroner giver adgang til en hel dags rejse, så man kan tage sin partner eller date med på en hyggelig bustur. Det skriver tvsyd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge Sydtrafiks presseansvarlige, Louise Christine Rasmussen, er initiativet en del af selskabets årlige valentinskampagne, der skal sprede romantik og god stemning i busserne.

”De sidste to år har vi forsøgt at sprede lidt hygge og god stemning i bussen med en romantisk kampagne. Sidste år fik vi en masse gode historier fra passagerer, der havde mødt deres partner i bussen – i år prøver vi at få flere til at tage bussen på date”, forklarer hun til tvsyd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Billetten kan benyttes af alle, der ønsker at tage en kærlig bustur på dagen.

19. marts 2025 Politik, Sønderborg

Borgmesteren: Vi arbejder hårdt på at blive 77.000 indbyggere, men det er ikke afgørende at nå det præcist i 2030

19. marts 2025 Politik

Alle i byrådet, bortset fra Enhedslisten, står bag målsætningen om, at Sønderborg Kommune skal have 77.000 indbyggere i 2030, men på et pressemøde efter onsdagens møde i økonomiudvalget, sagde borgmester Erik Lauritzen, at det ikke er så vigtigt, om det lige præcis er i 2030, at der skal være 77.000 sønderborgere. ”Nej, det er ikke […]

Læs mere...