SAABUs medarbejdere spreder julestemning i Sønderborg

I julebutikken bliver arbejdet til stolthed og selvtillid.

I julebutikken bliver arbejdet til stolthed og selvtillid.

14. november 2025 Samfund Skrevet af: Sissel Vinther

Der dufter af gran, træ og juls, når døren til den lille butik på Jernbanegade går op. På reolerne står juledekorationer, små træfigurer og hjemmelavede glas med marmelade side om side – alt sammen lavet af medarbejderne fra SAABU.

Det er sjette år i træk, at pop up-julebutikken åbner i Sønderborg, og igen i år er der stor interesse fra kunderne.

Bag disken står Kevin Jensen på 30 år og Philip Jensen på 31 år. De to arbejder til daglig i SAABUs beskæftigelsestilbud.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mens Philip Jensen er med for en enkelt dag som en del af et praktikforløb og for at prøve kræfter med butikslivet, er Kevin Jensen en garvet deltager. Han har været med i julebutikken flere år i træk og kender efterhånden hele processen – fra idé og produktion til salget i butikken.

“Jeg har været med i det hele – fra at lave tingene til at pakke og stå her i butikken. Jeg har selv valgt at være med igen, for det er sjovt, og jeg kan godt lide at snakke med kunderne. Det er en god følelse, når nogen køber noget, jeg selv har lavet”, fortæller han til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alt i butikken er fremstillet af medarbejdere i beskyttet beskæftigelse på SAABUs afdelinger rundt omkring i kommunen. Her arbejder de med alt fra træ og naturmaterialer til lysstøbning, glaskunst og små lækkerier som marmelade og saft.

Pædagog Vivian Rugaard-Nielsen fra SAABU har været med siden den første julebutik åbnede for seks år siden. Hun fortæller, at butikken er blevet en vigtig del af arbejdet, både for kunderne og for de medarbejdere, der står bag.

“Det giver dem en følelse af ejerskab og stolthed. De har selv lavet varerne, og når de så står i butikken og ser, at nogen vælger netop deres ting, så vokser de. Det betyder meget at kunne sige: ‘Det her har jeg lavet’”, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

For flere af medarbejderne er julebutikken også en mulighed for at prøve kræfter med kundekontakt og opgaver, de ikke møder i den daglige produktion på værkstederne, men erfaringerne herfra kan de tage med sig videre.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...