Sådan er Corona-reglerne for Sønderborg Sommer Revy

13. maj 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Sommer Revy har modtaget myndighedernes restriktioner og de siger, at gæster gerne må sidde sammen i grupper med under en meters afstand, såfremt gruppen i forvejen har tæt kontakt med hinanden eller normalt ses på tilsvarende vis.

En gruppe kan bestå af fra to og op til 60 personer.

”Vi er derfor i gang med at flytte grupper af revygæster, således at der bliver et sæde mellem hver gruppe. I den forbindelse vil dem der allerede har købt billet og som skal have nye siddepladser få dem tilsendt senest 25. maj”, siger billetchef Lene Ebbesen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der skal bæres mundbind, fra man ankommer, indtil man sidder ned og der skal holdes afstand ved ankomst og afgang fra teatret – gerne to meter. Ved indgangen skal der fremvises Corona-pas som enten er en negativ test, taget indenfor de seneste 72 timer eller en vaccinationsattest, der er mere end to uger gammel eller en attest der fortæller, at man har haft Covid-19-infektion.

Garderoben må desværre ikke benyttes i år og som udgangspunkt er det ikke tilladt at opholde sig i teatrets foyer og der er opstillet håndsprit-dispensere til fri afbenyttelse forskellige steder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Sommer Revy opfordrer gæster til at komme i god tid da kontrol af coronapas kan tage noget tid og så vil der værre pause i forestillingen.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...