Sæt kryds i kalenderen – 20. maj er der Børnefestival på Ringriderpladsen

Morten Mehlberg og Bo Zachariassen. Privat foto
Morten Mehlberg og Bo Zachariassen. Privat foto
15. april 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Byfesten i Sønderborg er fortid og da det stod klart, begyndte Bo Zacchariassen fra Sønderborg Lys og Lyd at tænke på, det kunne være en idé at lave en Børnefestival lørdag den 20. maj – lørdagen efter Kristi Himmelfarts Dag.

“Jeg ringede til Morten Mehlberg fra Als Udlejning, som jeg tidligere har arbejdet sammen med og han sprang med på ideen – og vi er så heldige, at kommunen bakker os op med lån af Ringriderpladsen, leje af telte og toiletvogne”, siger Bo Zachariassen til SønderborgNYT og fortæller videre, at andre virksomheder også er velkommen til at blive en del af Børnefestivallen.

Artiklen fortsætter under annoncen

De to tidligere kolleger har lavet foreningen Kulturgenerator, fordi Børnefestivallen ikke skal være en engangsforestilling.

“Als Udlejning kommer med alle deres ting, der bliver salg af mad og alkoholfri drikkevarer – men gæsterne må gerne selv tage begge dele med”, siger de to arrangører og tilføjer:

“Når vi ikke synes, der skal være alkohol på pladsen den dag, så er det fordi, det er et børnearrangement”.

Sønderborg Garden kommer og spiller og Ungdomsbrandværnet kommer og viser, hvad de kan.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og så skal børnene opleve Katrine Bille Band, som er kendt fra Lille Nørd på Ramasjang. Mikkel Rugholm kommer med sit trylleshow. Signe og Frække Rikke kommer også”, siger Morten Mehlberg og skynder sig at tilføje, at Stark sponsorerer Katrine Bille Band og Bauhaus kommer med to gynger, som bliver udloddet i løbet af dagen.

Gæsterne på Ringriderpladsen får et armbånd og det giver fri adgang til musik, trylleri, legeland og andre aktiviteter – og man må gerne forlade pladsen og komme igen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Måske kommer ansigtsmaling til at koste lidt, fordi der er nogle mennesker, som skal bruge deres tid på det”, siger de to arrangører.

En del af det forventede overskud går til foreningen Cancerramte Børn.

“Cancerramte Børn vil bruge støtten på de aktiviteter, der holdes i Sønderborg- og Gråstenområdet og det betyder, at pengene vil blive brugt til at støtte lokale tiltag, der hjælper børn med kræft og deres familier. Det kan være alt fra legetøj, transport eller aktiviteter, der giver børnene en pause fra deres sygdom”, siger Bo Zachariassen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du finder flere oplysninger på Børnefestivalens hjemmeside.

 

2. maj 2024 Politik, Sønderborg

To partier vil ikke spare på fysio- og ergoterapi til børn og unge

2. maj 2024 Politik

Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker ikke at gennemføre besparelser på fysio- og ergoterapeuter, men vil foreslå at annullere besparelser for en million kroner på netop den støtte til børn og unge. Fordi det står klart, at de foreslåede besparelser på fysio- og ergoterapeutisk støtte til børn og unge ikke kan gennemføres uden kraftige forringelser for hjælpen […]

Læs mere...