Sætter efter kriminelle ned til 10 år

29. juni 2018 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Regeringen, DF og S er enige om at oprette et ungdomskriminalitetsnævn, der skal afgøre sager, der involverer børn og unge mellem 10 og 17 år.

Det sker som del af en ny pakke, der skal styrke indsatsen for unge kriminelle. Den kriminelle lavalder er fastholdt på 15 år, siger justitsminister Søren Pape Poulsen ifølge Ekstrabladet.

“Jeg er glad for, at vi har lavet en aftale om en ny ramme omkring indsatsen mod ungdomskriminalitet”.

Den kriminelle lavalder er fortsat 15 år. Men der er gruppe unge på 10-15 år, der begår meget hård kriminalitet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Dem skal vi sætte ind overfor”, sagde Søren Pape Poulsen foran Justitsministeriet fredag.

Op til aftalen var forhandlingerne kritiseret for, at der var lagt op til at kriminalisere børn og spærre dem inde. Det mener Søren Pape Poulsen ikke er tilfældet i aftalen.

Det såkaldte Ungdomskriminalitetsnævn skal bestå af både en dommer og repræsentanter fra kommunernes sociale indsats. Aftaleteksten fokuserer på, at børn og unge skal mærke konsekvens af deres handlinger.

Nævnet kan udstede en række sanktioner, blandt andet at anbringe børn og unge i lukkede institutioner.

20. april 2024 112, Nordborg

Ild i autocamper

20. april 2024 112

Lørdag middag rykkede frivillige brandmænd fra brandværnet i Nordborg ud til en brand i en autocamper. “Heldigvis holdt bilen tæt ved brandstationen og det gjorde også en del, at bilejeren havde begrænset flammerne med sin pulverslukker”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Bo Olesen, til SønderborgNYT. Ilden bredte sig ikke fra motorrummet. Sydals Frivillige Brandværn har også […]

Læs mere...