Salling Fonden giver Sønderborg et udendørs fitnessanlæg

Helge Larsen tager imod donationen.
Helge Larsen tager imod donationen.
13. august 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Snart får børn, unge og alle andre i Sønderborg et nyt sted at tage hen, når pulsen skal op. Et nyt udendørs fitnessområde bliver en realitet efter Sønderborg Kommune har modtaget en donation fra Salling Fondene via Bilka Sønderborg. Det nye udendørs fitnessområde kommer til at ligge ved Den Sorte Badestrand. Her tog Sønderborg Kommune torsdag det første ’pælestik’ til det nye badeanlæg, hvor der også var overrækkelse af donationen fra Salling Fondene.

Der er stor glæde hos Sønderborg Kommune over, at Bilka Sønderborg tog initiativ til projektet. Det fortæller formanden for Sundhedsudvalget, Helge Larsen:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg synes, at det er fantastisk stærkt, at Bilka på eget initiativ tog kontakt til os om et udendørs fitnessområde. Fysisk inaktivitet er en af de allerstørste udfordringer i vores samfund, og det her er en god måde at tage medansvar for udviklingen af vores lokalsamfundet. Det er et stort projekt ved Den Sorte Badestand, hvor kommunen laver et handicapvenligt badeanlæg, og nu kommer der oven i hatten et udendørs fitnessområde. Så det bliver et nyt centrum for fysisk aktivitet for hele familien”, siger Helge Larsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er varehuschef hos Bilka Sønderborg, Kristian Henriksen, der har indstillet projektet om et udendørs fitnessområde til at modtage donationen på 250.000 kroner fra Salling Fondene. Han fortæller, at ideen kom, da han så et udendørs fitnessområde i en anden by:

”Jeg så glæden, når børn, unge, familier og ældre kunne mødes på tværs og træne sammen udendørs. Det  kan være med til at give gode oplevelser, fordi det er noget, man gør sammen. For mig er det en utrolig stor  glæde og stolthed, at vi kan give noget tilbage, der kan være til gavn for Sønderborgs borgere. Og det kan det her projekt,” siger Kristian Henriksen, og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det, der er så fedt ved projektet er, at det er udendørs, frit og uforpligtende, så området kan bruges af alle uanset alder og niveau. Forhåbentlig kan det få flere til at dyrke motion på en sjov og legende måde, hvor man også kan møde andre. Man kan bare hoppe på cyklen eller gå ned for at træne, når det passer ind i  hverdagen. Alle kan være med”.

Og det nye fitnessområde er virkelig for alle. Her har du nemlig mulighed for at scanne QR-koder på de  forskellige fitnessredskaber, så kan du på din mobil kan se en kort video, der viser, hvordan øvelsen skal udføres. Derudover kan du også hoppe en tur ned i bølgen blå fra den kommende badebro, når du har fået pulsen op på de forskellige træningsredskaber.

Artiklen fortsætter under annoncen

Badeanlægget, der forventes at stå færdig i oktober, har en handicapvenlig badebro med en lift og rampe, omklædningsfaciliteter og gode parkeringsforhold.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...