Salon madeby.us rykker ind i nye lokaler

14. august 2017 GALLERIER Skrevet af: Ole Kæhler

Charlotte Heldt og Jette Jørgensen har brugt den seneste uge på at pakke deres salon på hjørnet af Alsgade og Ringgade sammen og fragte inventaret til Sdr. Landevej 59, hvor de skal bo i fremtiden.

“Vores udlejer har bedt os flytte, fordi lokalerne skal bruges til noget andet, så vi har sådan set ikke selv valgt at rykke teltpælene”, siger de to salonejere.

“Vi har været her i tre år og vi har roligt og stille fået flere og flere kunder. Nu håber vi så, at de følger os ud på Sdr. Landevej”, siger Jette Jørgensen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flere under samme tag

På Sdr. Landevej er der masser af plads. Faktisk alt for meget.

“Så vi har fået fodplejer og to massører til at rykke ind ved siden af os”, siger Charlotte Heldt.

Mandag var der gang i indretningen af salonen.

“Og vi åbner tirsdag morgen kl. 8”, siger de to madeby.us-ejere.

Flytningen fejres i de nye lokaler med en reception på fredag mellem kl. 15 og 18.

Artiklen fortsætter under annoncen