Samarbejde mellem private og det offentlige skal frigive tid i hjemmeplejen

28. september 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommuner træder nu ind i skaleringsprocessen ‘Sammen om ny teknologi og centraliseret respons’. Samarbejdet skal føre til nye løsninger, som kan øge trygheden for borgere i eget hjem og frigive tid blandt medarbejdere i hjemmeplejen.

Øget tryghed for ældre borgere i eget hjem. Mere tid blandt medarbejdere i hjemmeplejen.

Det er målet for et landsdækkende samarbejde, som Center for Offentlig-Privat Innovation, CO-PI, i marts lancerede sammen med Danish Life Science Cluster og Aabenraa Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu tilslutter Tønder, Sønderborg, Ærø, Ringkøbing-Skjern, Favrskov og Vesthimmerlands kommuner sig skaleringsprocessen, der skal frigive ressourcer i hjemmeplejen.

Glæder sig til at se nye løsninger

Det skal ske ved at gå i fælles dialog med markedet og få udviklet nødvendige nye løsninger.

“Sønderborg Kommune omfavner digitale og velfærdsteknologiske løsninger, der hvor det giver mulighed for at styrke borgernes selvbestemmelse og vi kan frisætte kommunens ressourcer til relationel velfærd. Med øget brug af teknologier skaber vi attraktive arbejdspladser, hvor vi spiller hinanden gode, og vi samarbejder om de gode beslutninger ind i fællesskaber med borger og civilsamfund. Vi glæder os til at deltage i skaleringsprocessen og er spændte på at se, hvilke løsninger vi sammen finder frem til”, siger Klaus Liestmann, direktør for Omsorg og Udvikling, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

50 procent af nødkald er fejl eller kan besvares

I 2022 modtog alene Aabenraa Kommune 24.920 nødkald. Undersøgelser viser, at op mod 50 procent af nødkaldene enten er en fejl eller kan besvares ved telefonopkald fra en responscentral.

Samtidig har landets kommuner svært ved at rekruttere det antal sundhedsfaglige medarbejdere, der er brug for.

Det er udfordringen, som skaleringsprocessen skal finde nye løsninger på, gennem en ny organisering af opgaver, brug af teknologi og centralisering af responsfunktioner.

5. maj 2024 112, Sønderborg

Ild i en varebil

5. maj 2024 112

Lørdag aften kørte brandbiler fra Station Sønderborg til Sjællandsgade i Sønderborg, fordi der var kommet et opkald om, at en bil stod i flammer. “Det var en varevogn og vi slukkede ilden og vendte retur igen”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Henrik Jacobsen til SønderborgNYT. Her er der billeder fra branden.

Læs mere...