SDU: Ingeniører talte om grøn transformation

25. april 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Repræsentanter for verdens største ingeniørsammenslutning er i disse dage samlet ved en IEEE CPE Powereng-konference på SDU Sønderborg, oplyser SDU.

Her skal forskere og erhvervsfolk opdatere hinanden og diskutere de seneste videnskabelige landvindinger inden for effektelektronik – et forskningsfelt, som har stor betydning for den grønne transformation, som verden står over for i disse år.

“Skoleelever verden over demonstrerer i disse dage. Med Greta Thunberg i spidsen og ’Friday for Future’ kæmper de unge for en CO2-neutral fremtid. Vi kan virkelig gøre en forskel for dem. Vores arbejde er vigtigt i den sammenhæng”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sådan lød det i åbningstalen fra leder af Center for Industriel Elektronik og Electrical Engineering, Thomas Ebel, da han tirsdag bød velkommen til IEEE CPE Powereng-konferencen på SDU Sønderborg, inden han fortsatte:

“Effektelektronik er en megatrend, som er med til at forme vor fremtid og som er helt essentiel i bestræbelserne på at nå verdens klimamål og bekæmpe global opvarmning”.

Og han har ret. I de seneste år er der virkelig blevet sat fart under skiftet fra fossile brændstoffer til vedvarende energi i de fleste lande. Men en CO2-neutral fremtid kræver, at produktionen, distributionen og brugen af vedvarende energi bliver endnu mere effektiv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Målet med IEEE CPE Powereng-konferencen er at formidle forskning af høj kvalitet inden for netop dette emne og samtidig fremme interaktion mellem universitetsverdenen og aktører i industrien.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...