SDU inviterer virksomhederne til First Mover Morgenmøder

11. april 2018 Erhverv

Mandag den 23. april kl. 9.00 – 10.30 holder SDU Sønderborg det første af en række First Mover Morgenmøder på Alsion. Mødet vil være en dialog mellem teori og praksis, hvor lektor ved SDU, Susanne Gretzinger, introducerer deltagerne til begrebet social entreprenørskab, mens Connie Mark Skovbjerg og Åse Ditlefsen Ferrão fra Sønderborg Kommune beskriver, hvordan de arbejder med social entreprenørskab i praksis.

Bliv klogere på socialt entreprenørskab

På First Mover Morgenmødet kan du høre mere om potentialet og udfordringerne ved social entreprenørskab.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi vil gerne gøre erhvervslivet klogere på social entreprenørskab og inspirere til, hvordan social entreprenørskab kan udvikle innovative løsninger og produkter, der baner vejen for en bæredygtig fremtid”, sigerer Susanne Gretzinger, lektor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på SDU.

Susanne Gretzinger leder en arbejdspakke i projektet ’Benefit4Regions’, der er finansieret af Interreg Deutschland-Danmark med midler fra Den Europæiske Fond for Regional Udvikling, og hvis formål det er at sætte fokus på social entreprenørskab i praksis.

Artiklen fortsætter under annoncen

Social entreprenørskab skaber nye løsninger

”Social entreprenørskab vinder frem i samfundet som måden at skabe bæredygtige løsninger på for mennesker”, siger Susanne Gretzinger i en pressemeddelelse.

”Ildsjælen, der kæmper alene og for egne ideer taber terræn. I stedet udvikler vi i dag initiativer, løsninger og produkter i fællesskab, og målet er at nytænke løsninger på vores fælles problemer i samfundet og miljøet”, fortsætter hun.

Hvordan griber man det an?

Artiklen fortsætter under annoncen

Med udgangspunkt i teori og praksis sætter First Mover Morgenmødet fokus på hvilke forudsætninger, der skal være til stede for at social entreprenørskab lykkes. Hvilket ambitionsniveau skal lægges for dagen, hvordan indfries potentialet, og hvordan sikrer man sig, at det sociale entreprenørskab bliver handlekraftigt, nyskabende og gensidigt forpligtende – og ikke blot en stillestående kaffeklub. Efter oplægget er der mulighed for spørgsmål og diskussion.

Det er gratis at deltage i morgenmødet, men tilmelding er nødvendig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs mere og tilmeld dig på HJEMMESIDEN

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
24. januar 2022 Politik, Sønderborg

Jesper Larsen vil arbejde for at børn trives

24. januar 2022 Politik

Ved kommunalvalget i november fik Jesper Larsen fra Socialdemokratiet 503 personlige stemmer og de gjorde, at han fik en plads i Byrådet, hvor han er næstformand i Børne- og Uddannelsesudvalget og medlem af Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab. “Jeg er virkelig glad for min plads i Børne- og Uddannelsesudvalget, som jeg mener er et […]

Læs mere...