I Penny Lane er det en glad Henrik Gregers, som er ved roret og hans glæde skyldes naturligvis, at han igen har åbne døre, så sønderborgenserne kan komme ind og feste. Penny Lane har live-musik og der er også et dansegulv.
“Vi er et sted for voksne, der gerne vil ud i nattelivet, nyde god live-musik og danse”, siger Henrik Gregers til SønderborgNYT. Og det er først i denne uge, han har fået lov til at lukke gæster ind.
“Sammenlagt, så har vi været lukket ned i flere end 500 dage og det er ret længe. Men nu er vi her og lørdag aften viser vi fodboldlandskampen mellem Danmark og Færøerne – og når den fløjtes af, så begynder Toke Skjønnemann at spille live”, siger Henrik Gregers.
Han fortæller, der også er plads i Penny Lane til, at der kan holdes arrangementer – også med spisning. Blandt meget andet bliver der holdt en del julefrokoster på stedet.
“Og så har vi et rigtigt godt samarbejde med en af single-klubberne”, siger Henrik Gregers og kommer så i tanke om, der også er handicapdisko en gang om måneden.
“Hvis der kommer et lille overskud på salget, når der er handicap-disko, så giver vi pengene videre til velgørenhed”.
På fredage skal man være fyldt 21 år for at komme ind på Penny Lane og om lørdagen skal man være mindst 23 år.
“Om torsdagen har vi quiz og der er de unge også velkommen til at være med”, siger værten.






















