Se hvad der bydes på hos Pride Week

22. august 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Pride Week 23 fortsætter i Sønderborg og der er en række aktiviteter frem til lørdag, hvor der er Pride Parade fra Rytterstatuen og gennem byen til Kongevejsparken.

Tirsdag er der bannerworkshop i MultiKulturhuset fra klokken 19 til 21 og det er også fra klokken 19, der er politisk Pride Debat i Frivillighedens Hus.

Onsdag står den på Pride Dinner på Grand Café på Rådhustorvet fra klokken 18 til 22.

Torsdag er der Drag-bingo med lokale drags fra 19-21.

Fluepapiret er samlingsstedet for fredagens arrangement som er Pride Grill-hygge og det er fra 17:30.

Artiklen fortsætter under annoncen

Programmet for Pride Paraden

Lørdag klokken 11:30 mødes deltagerne til Pride Paraden Rytterstatuen og en halv time senere går det farverige optog gennem byens gader og frem til Kongevejsparken.

I Kongevejsparken vil byrådsmedlem og viceborgmester Stephan Kleinschmidt og forperson i LGBTQ+ Sønderborg, Niels Bech, holde taler. Derefter er der musik, god stemning og mulighed for at købe mad og drikke frem til klokken 17.

Klokken 17 åbner dørene i Mejeriet, hvor der skal være Glam Up – så gør dig klar med farverig pynt og makeup til et festligt afterparty, som begynder i Sønderborghus klokken 19.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til afterparty er der dragshow og koncert med Kedde – og der skal betales 80 kroner ved indgangen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...