Se hvad du skal betale for genbrug, affald, drikkevand, fjernvarme og spildevand i 2025

SONFOR er klar med taksterne for 2025. Pressefoto

SONFOR er klar med taksterne for 2025. Pressefoto

21. november 2024 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

SONFOR takster for næste år blev fastlagt på et bestyrelsesmøde tirsdag i denne uge, hvor budgetterne for 2025 blev godkendt. Den glædelige nyhed er, at der ikke vil være nogen takststigninger på genbrug og affald, drikkevand og fjernvarme i 2025.

SONFOR oplyser, at der derimod vil komme takststigninger på spildevand i 2025. Dette blev besluttet i forbindelse med godkendelsen af den nye rensestruktur, som både et samlet byråd og en enig bestyrelse har bakket op om.

I 2024 betalte en husstand med et forbrug på 90 m³ vand 5.743 kr. årligt for spildevandshåndtering. I 2025 vil regningen for den samme husstand lyde på 6.115 kr. årligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Priserne bliver justeret en smule på de øvrige takster, så nogle bliver lidt lavere, mens andre stiger en smule. Bidraget til grundvandssikring falder i 2025, hvilket naturligvis giver et lille afslag på vandtaksten, oplyser SONFOR.

Derudover vil der være en årlig stigning på omkring 30 kr. på regningen for genbrug og affald. For en gennemsnitlig husstand i Sønderborg Kommune vil den samlede årlige regning for affald, varme, vand og spildevand være omkring 400 kr. højere end i 2024.

Artiklen fortsætter under annoncen

SONFOR har udarbejdet en samlet årlig pris for en gennemsnitlig husstand, der bor i et parcelhus på 130 m²:

90 m³ vand/spildevand: 8.435 kr.
240 L affald, 14 dages tømning: 3.966 kr.
13 MWh varmeforbrug: 16.845 kr.

Samlet pris i 2025: 29.246 kr.
Forskel fra 2024 taksterne: + 372 kr.

Det er vigtigt at pointere, at opgørelserne er et skøn, da det individuelle forbrug i husstanden kan variere, og ikke alle husstande får leveret varme fra SONFOR.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...