Se hvilke bygninger der blev hædret

Vestergade i Broager,. Foto: Sønderborg Kommune.
Vestergade i Broager,. Foto: Sønderborg Kommune.
3. oktober 2022 Broager Skrevet af: Redaktion

Anerkendelsen for ‘Smuk Istandsættelse og Vedligehold’ tildeles Vestergade 47 i Broager, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Det lille byhus ligger blot et stenkast fra Broager Kirke og har i løbet af 2021 og forsommeren 2022 undergået en gennemgående, men nænsom restaurering.

Diana og Henrik Sohl har udført istandsættelsen med stor passion og ildhu, hvor omdrejningspunktet har været at tilbageføre huset til et autentisk udtryk, med afsæt i historiske fotos og et grundigt forarbejde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kommer særligt til udtryk ved tilbageførelsen af taget, som er udført i tråd med stilperiodens håndværksmæssige principper, hvorved bygningens smukke gesimsbånd atter er kommet til syne.

Parrets øjne for den stedlige bygningsarv er særdeles prisværdig. De har, med et særligt øje for stilperiodens detaljer, truffet en række modige, arkitektoniske valg på den historiske bygnings præmisser.

Her fremhæves særligt de diskrete bevaringsovenlys, som lader smukke tegltagsten stå frem, samt reetablering af skorstenen, der danner en smuk afslutning på taget og formidler fortællingen om datidens byggeskik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alt i alt afspejler dette projekt et helstøbt eksempel på nænsom bygningsbevarelse på højt niveau, hvor ejendommens sjæl og autenticitet er genskabt og bæres videre for eftertiden til stor værdi for det omkringliggende bymiljø.

Anerkendelsen for ’Smukt Nybyggeri’ tildeles Midtbyens Naturbørnehus i Sønderborg – et byggeri, der i kraft af god volumendisponering, smuk materialitet og en legende tilgang til indretning og funktionalitet, afspejler vellykket arkitektur på børnenes præmisser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Anerkendelsen for årets temapris, ’Stedsans’ tildeles Sergenten i Sønderborg.

Transformationen af den gamle garage- og værkstedsbygning ved Sønderborg Kaserne til event- og konferencecenter er et fornemt eksempel på en flot og stemningsfyldt forandring af en efterladt og funktionstømt bygning, udført med afsæt i stedets præmisser.

23. april 2024 Kultur, Sønderborg

Mindeord for Otto Ewers

23. april 2024 Kultur

Formanden for Ringriderfesten i Sønderborg, Jan Rasmussen, skriver mindeord i forbindelse med kornhandler Otto Ewers død den 21. april 2024: Det er med stor sorg, vi har modtaget meddelelsen om Otto Ewers død. For alle os, der år efter år er en del af det frivillige korps bag Ringriderfesten i Sønderborg betød Otte utrolig meget. […]

Læs mere...