Se hvordan Tour de France påvirker trafikken

9. maj 2022 Tour de France

Om mindre end to måneder begynder verdens største cykelløb, Tour de France med tre unikke, tilskuervenlige etaper. De 384 kilometer cykelløb på dansk asfalt får sammen med den gule folkefest stor betydning for trafikken langs hele ruten og på tværs af landet.

Som en hjælp til Tourens mange tilskuere lanceres nu et nyt, digitalt trafikunivers på letourcph.dk. Her kan man i ro og mag udforske ruten på en række interaktive kort og se, hvordan man kommer lettest til og fra cykelløbet – uanset hvilken af de 13 danske Tour-kommuner man bor i eller har planer om at besøge. Og uanset om man er i bil, på cykel, gående eller med offentlig transport, skriver den danske Tour de France-styregruppe i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Letourcph.dk vil også hjælpe folk videre til relevant viden om for eksempel kollektiv transport, lokale parkeringsforhold, Storebæltsbroen og Vejdirektoratets trafikinfo.dk, hvis man skal uden om løbet, på job, i sommerhus eller på ferie samtidig med, der køres Tour de France.

Allerede nu kan man på Vejdirektoratets hjemmeside, trafikinfo.dk, få overblik over planlagte vejspærringer i forbindelse med Tour de France. Både tilskuere og øvrige trafikanter kan altså planlægge, hvordan de bedst kommer frem i bil.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er også på Vejdirektoratets trafikkort, man kan orientere sig om den aktuelle trafiksituation på statsvejene før, under og efter cykelløbet.

Hold dig ajour på letourcph.dk.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
19. maj 2022 Erhverv, Nordborg

Skal du med til Klovneløb?

19. maj 2022 Erhverv

Den 29. maj fra kl. 13.30-16.30 er der Klovneløb i Nordborg og det har til formål at samle familier og venner til en hyggelig dag i en god sags tjeneste. Med løbet samles der ind til den landsdækkende forening Danske Hospitalsklovne, så endnu flere hospitalsklovne kan komme ud og glæde børn og unge, der må […]

Læs mere...