SE Vækstpulje betaler for havkajakker til Landsbylauget i Sottrupskov

26. april 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

De blå bølger i Alssund havde hvide skumtoppe i den friske vind, mens de nye røde kajakker strålede i eftermiddagssolen.

Smilende strålede også hos de godt 30 fremmødte beboere, da traileren med de fem helt nye kajakker ankom, skriver Landsbylauget i Sottrupskov.

Kajakkerne skal bruges som en aktivitet for indbyggerne i Sottrupskov, hvor der er 40 husstande.

Landsbylaug vil sikre “liv”

I Sottrupskov er landsbylaug’et oprettet for at skabe sammenhold og aktiviteter for de nuværende og – på sigt – kommende beboere.

Artiklen fortsætter under annoncen

En af måderne, at sikre “liv” i landsbyen, er hav-kajak-roning, der tilbydes, som en fast aktivitet for alle beboerne.

For at kunne gøre det til en fast aktivitet, er det nødvendigt at have egne havkajakker.

Det koster penge.

Og de er blevet bevilliget af SE Vækstpulje.

Penge fra SE Vækstpulje

Pengene til de fem nye kajakker – godt 45.000 kroner – er kommet fra SE Vækstpulje.

De nye kajakker skal nu tages i brug, og det sker i første omgang med undervisning i, hvordan man skal ro i dem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Undervisningen står DGI for.

Den første del af undervisningen fandt sted i efteråret, og nu, hvor landsbyens nye egne kajakker er ankommet, følges der op med mere undervisning.

Først herefter er der “fri roning”.