Sejlerne har kåret Marinas Minde som Årets Havn

Arkivfoto
Arkivfoto
17. december 2021 Gråsten Skrevet af: Redaktion

Marina Minde i Egernsund er af sejlermagasinet TURSEJLEREN læsere blevet kåret som Årets Havn 2021 i konkurrence med næsten 300 andre danske lystbådehavne. Kåringen skete i Vingsted Centret foran et publikum på omkring 500 kolleger fra lystbådehavne i hele Danmark, der gennem Foreningen af Lystbådehavne i Danmark – i daglig tale FLID – var samlet for at drøfte emner af fælles interesse og for at se på ca. 70 udstilleres nyeste udstyr til lystbådehavne.

I forbindelse med afstemningen skulle deltagerne begrunde stemmeafgivningen. Formanden for TURSEJLEREN bestyrelse Henning Jensen oplyste i sin tale, at sejlerne, blandt andet har fremhævet Marina Mindes høje serviceniveau, den stadige udvikling af faciliteter og deres standard, medarbejdernes store engagement samt marinaens beliggenhed ved at af Danmarks smukkeste farvande.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi er både taknemmelige og stolte”, siger marinaens ejere Claus Boisen og Hans Lindum Møller som med én stemme. Som en kontant erkendtlighed modtog Marina Minde 5.000 kroner, som Hans Lindum Møller spontant donerede til nærliggende Gråsten Sejlklubs juniorafdeling, hvis formand Jan Petersen også var til stede. Det var en populær beslutning blandt publikum.

”Vi har hidtil sagt vi er ’årenes havn’. Det udsagn vil vi fortsat leve op til samtidig med at vi glæder os over hæderen specielt for 2021”, siger Hans Lindum Møller i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som andre danske lystbådehavne har Marina Minde oplevet en stor tilgang af nye sejlere, delvist som følge af pandemien. Stort set alle liggepladser i Marina Minde og Marina Toft i Gråsten, som hører til Marina Minde, er booket for den kommende sæson.

Tilsvarende gælder de 6.000 m2 haller til vinteropbevaring på Toft samt den udendørs vinteropbevaring. I efteråret 2022 forventes en yderligere hal på 1.800 m2 at kunne tages i brug til vinteropbevaring på Marina Toft.

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Fuld gang i flytteudsalget

23. april 2024 Erhverv

Hos Ønskebørn på Grundtvigs Allé i Sønderborg har der været gang i flytteudsalget i flere uger. “Og det fortsætter en tid endnu og jeg kan ikke sige, hvor længe”, lyder det fra medindehaverMaja Duborg til SønderborgNYT. Hun kan heller ikke fortælle, hvor Ønskebørn flytter hen. “Vi er i gang med at forhandle om nogle lokaler […]

Læs mere...