Selvom Byrådet står sammen om budgettet så blev uenigheden tydelig

11. oktober 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Det budget for 2024, som en forhandlergruppe har brugt 30 timer på at forhandle på plads på en måde, så samtlige byrådsmedlemmer kan se sig selv i det, skulle onsdag godkendes på et ekstraordinært byrådsmøde – og det blev det.

“Jeg vil gerne sige tak til alle partier og forhandlere og også til økonomiforvaltningen samt direktionen for den indsats, der er ydet under forhandlingerne”, sagde borgmester Erik Lauritzen. Han fortalte videre, at langt det meste i forhandlingerne kørte fint.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men der var splittelse i Byrådet, da vi kom til forhandlingerne om skolestrukturen i Sønderborg by  og jeg mener, at Stephan Kleinschmidts indsats er årsagen til, at vi fandt sammen igen”, sagde borgmesteren og fortsatte:

“Det har ikke været sjovt, men kapaciteten på skolerne er for stor – ikke mindst i Sønderborg by, så nu lukker vi både Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen og laver en ny skole i Humlehøj-Skolens lokaler”.

Vigtigt velfærden fik et løft

“Jeg er glad for, vi kom i mål med budgettet og i Venstre kan vi se os selv i store dele af det, som vi blev enige om. Vi fik et løft af velfærden og det er vigtigt. Nedskæringerne har gjort ondt”, sagde politisk ordfører Ellen Trane Nørby. Hun sagde videre, at der ble råd til nogle investeringer og til at rulle nogle af besparelserne tilbage.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Gode skoler er vigtige for at tiltrække flere til kommunen. Og det er ingen hemmelighed, at vi helst ville have beholdt Ahlmann-Skolen, men det var der ikke flertal for”, sagde hun og tilføjede:

“Men jeg synes, at vi er kommet pænt rundt i hele kommunen – både med anlæg og investeringer”.

Nu er der ro

Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti fortalte, at for ham var fokusering og stabilisering vigtig.

“Og vi er glade for, at alle er med i budgetaftalen. Det skaber og”, sagde han fortsatte:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det var vanskelige forhandlinger – ikke mindst på grund af den uenighed om skolerne, som Børne- og Uddannelsesudvalget sendte videre til os andre. Vi har sikret kernevelfærden og vi har også haft fokus på de mindre byer”.

Endnu en skolelukning venter

“Det var ikke uden sværdslag, men der kom en budgetaftale, som vi alle er med i, selvom jeg gerne ville have bevaret Ahlmann-Skolen og tvillingeklasserne. Børnetallet er faldet og der ventes et fald på yderligere 250 skolebørn, så vi ser ind i en skolelukning om fem til seks år”, sagde Bo Kleis Christensen fra Nye Borgerlige.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et godt sted at bo

“Det er vigtigt for Enhedslisten, at Sønderborg er et godt sted at bo, så det var dejligt, at vi i forhandlingerne kunne rulle nogle af besparelserne på børne- og ældreområdet tilbage”, sagde Asger Romme Andersen. Han fortalte videre, at Enhedslisten ikke mødte op til forhandlingerne med en masse forkromede projekter.

“Vi prioriterede børn og ældre – og så er jeg jo glad for, at vi også fandt penge til, at vi kan arbejde med vores vandmiljø”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sparede 100 millioner – får 17 millioner

Stefan Lydal fra Dansk Folkeparti fortalte, at det seneste år har været svært, fordi det gjorde rigtigt ondt af stå for en lang række nedskæringer.

“Men der er lys forude. Blandt andet giver grundskylden flere penge i kassen. Vi har også fået 17 millioner kroner fra regeringen – og vi har sparet omkring 100, så det er jo langt fra alle besparelser, vi kan rulle tilbage”, sagde han.

Vigtigt med enighed

“Nu kan borgerne se, det er et enigt byråd, der står bag budgettet og i Socialdemokratiet kan vi se os selv i det og nu glæder vi os bare til at se tingene ske”, sagde Preben Storm fra Socialdemokratiet.

Efter partirunden kunne de enkelte byrådsmedlemmer tage ordet og fortælle, hvordan de så på budgettet – og det var der rigtigt mange, der gjorde. Det blev ret tydeligt, at der bestemt ikke er stor enighed om den model, der er vedtaget for skolestrukturen i Sønderborg by. Flere af de folkevalgte ville gerne have bevaret Ahlmann-Skolen.

SønderborgNYT TV sendte live fra Byrådssalen og du kan se hele debatten her.

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...