Seniorer kan komme til foredrag og høre hvad opløsningsmidlet alkohol gør ved kroppen

12. januar 2023 Samfund Skrevet af: Redaktion

Alkohol fylder meget i det danske samfund, og langt de fleste danskere synes, at alkohol bidrager til deres livskvalitet – et glas rødvin til maden, en snaps til silden eller en øl i solen i kolonihaven. Alkohol er noget, vi nyder. Alkohol er imidlertid også et opløsningsmiddel, som påvirker alle organer i vores krop, og denne påvirkning bliver ikke mindre med alderen. Foredraget vil handle om måden, vi drikker på i Danmark, have fokus på, hvad vi skal passe på, og hvordan vi gør det, når vi bliver ældre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skriver Ældrerådet, som er vært ved det gratis arrangement, som finder sted i MultiKulturhuset mandag den 23. januar fra klokken 13.

Efter foredraget med Anette Søgaard Nielsen fra SDU vil der være pause med kaffe og kage. Derefter orientering ved centerleder Lone Tietgen fra Misbrugscenter Sønderborg.

Eftermiddagen slutter med koncert ved Aabenraa Shantykor, der vil underholde med kendte og skattede sømandssange – både på engelsk og dansk.

Arrangementet, der alene er for personer 60+, holdes i MultiKulturhusets sal.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilmeldingen foregår på [email protected] eller på telefon 88 72 56 49 – senest den 13. januar.