Ser du døde fisk i et vandhul så ring 112

Indsatslederbilen. Arkivfoto: Ole Kæhler
Indsatslederbilen. Arkivfoto: Ole Kæhler
27. marts 2024 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Husk at ringe 112. Sådan lyder opfordringen fra afdelingen Vand og Natur i Sønderborg Kommune efter et miljøuheld med gylle på Nordals i weekenden. Miljøuheldet er sket i et vandhul ved Lundenvej tæt på Lunden.

Når man ser noget mistænkeligt i et vandhul som for eksempel døde fisk, så bør man ringe 112.

”I dette tilfælde blev der ringet 112 – desværre ikke af den første der så fiskene – og det skete så sent søndag, at det nåede at blive mørkt. Havde den første ringet 112, kunne vi have handlet allerede søndag. Derfor fik vi først mandag renset op og afværget at ulykken bredte sig”, siger Lisbeth Møller Jensen, som er afdelingsleder for Vand og Natur, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

I søndags ca. kl. 19. 30 ankom Akut Miljø Service til Lundenvej i Nordborg på grund af en anmeldelse om døde fisk, der lå på overfladen af et vandhul. Der var mange døde skaller på overfladen af vandhullet. Der var ingen lugt af gylle i området, men fredag blev der angiveligt kørt gylle ud i området. Der er to tilløb og et overløb til søen/mosen, og i overløbet ses enkelte døde fisk, som antages at komme fra søen/mosen og er drevet med strømmen til overløbet.

Vandet var klart og lugter svagt af gylle. Akut Miljø Service fangede tre fisk, og alle tre skaller havde grå gæller, hvilket tyder på, at skaden ikke er nyopstået.

Artiklen fortsætter under annoncen

På grund af mørket var søndag aften det ikke muligt søndag aften at reagere på miljøuheldet. Det sker først mandag, hvor vandhullet ved Lundenvej er blevet slamsuget for at fjerne de mange døde fisk og for at undgå yderligere eskalering.

27. april 2024 112, Sundeved

Brand i en bil

27. april 2024 112

Lørdag – kort før klokken 13 – rykkede frivillige brandmænd fra Ullerup ud til en bilbrand. “En bilist, som kørte på motorvejen ved Vester Sottrup, opdagede, der var ild i motoren på hans bil. Han kørte væk fra motorvejen, ringende 112 og begyndte at slukke ilden”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Jan-Erik Rasmussen, til SønderborgNYT. “De […]

Læs mere...