Servicehundeejere har lov til at have deres hund med ind i butikkerne

3. december 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag formiddag mødtes en gruppe mennesker, som har servicehund – og er med i Foreningen Servicehunde-brugeres Rettigheder – på Rådhustorvet og det gjorde de, fordi de ville gå samlet til Borgen og også gennem Perlegade for at gøre butikkerne opmærksom på, at servicehunde ligestilles med et hjælpemiddel og derfor har de ret til at følge med ejeren ind i butikkerne og handle. Præcis samme ret som gælder for førerhunde.

Artiklen fortsætter under annoncen

“En servicehund har adgang til butikker – også fødevarebutikker – restauranter, cafeer og så videre, som almindelige familiehunde ikke har adgang til”, siger seervicehundejer Shadow Nielsen fra Stevning.

Foreningen Servicehunde-Brugeres Rettigheder arbejder for at skabe synlighed omkring servicehunde, så deres rettigheder omkring servicehunde blev nemmere i dagligdagen.

“Servicehunde hjælper med de fysiske eller psykiske behov, som deres ejer har og de trænes specielt til den ene person”, siger Shadow Nielsen til SønderborgNYT. Hun fortæller, at hendes hund trykker på et nødkald, hvis hun falder om eller mister bevidstheden, når hun hviler sig.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Den skubber først til mig med snuden og reagerer jeg ikke, så trykker den på nødkaldet og så kommer der hjælp”, siger Shadow Nielsen til SønderborgNYT. Hendes hund samler også de ting op, som hun taber.

Møder du en servicehund, bedes du ignorere den – medmindre den forsøger at gøre dig opmærksom på, at dens ejer har brug for hjælp.

Servicehunde har en vest’,´på og på den står der ‘Servicehund’.

Du kan SE BILLEDER HER.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...