SFO-takster: Byrådet tilbyder børn mindre for de samme penge

Arkivfoto

Arkivfoto

20. september 2014 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Tit og ofte har politikerne talt om, at intelligente besparelser er, når man kan få det samme for færre penge – eller mere for det samme beløb. Men når det er kommunen, der er udbyder af en vare, så tænkes der slet ikke den vej. Forældre tilbydes ikke en intelligent besparelse, når det drejer sig om SFO’erne.

  • På SFO-området tilbyder kommunen mindre for de samme penge, fordi taksterne fastholdes, selvom åbningstiden er kortet ned, siger Sven Jensen, der sidder i Børne- og Uddannelsesudvalget for Slesvigsk parti. Han mener, at det kan have konsekvenser.
  • Artiklen fortsætter under annoncen

  • Der er 111 børn, der er meldt ud af deres SFO og det betyder 2,5 millioner kroner mindre i indtægt til kommunen, siger Sven Jensen. Børnene er meldt ud forskellige steder, så man ikke bare kan lukke en SFO eller to.
  • Havde Byrådet sat prisen ti procent ned, skulle der findes 2,9 millioner kroner i budgettet, men det var åbenbart ikke muligt. Nu skal der så findes 2,5 millioner indenfor Børne- og Uddannelsesudvalgets budget og meldes flere børn ud, så skal der findes endnu flere, siger Sven Jensen til SønderborgNyt.
  • Artiklen fortsætter under annoncen

Kommunen kan ikke bare fyre en række pædagoger, så pengene i sidste ende går lige op.

  • Der er nemlig brug for pædagogerne i folkeskolerne, hvor de skal ind og hjælpe med at holde skolereformen kørende, siger Sven Jensen.

I konstitueringsaftalen står der, ifølge Sven Jensen, at byrådet vil følge udviklingen på området.

  • Og det er lige det, vi har gjort i udvalget, men der skal åbenbart ikke handles på tingene, siger han.
21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...