Sidst på ugen er kommunen klar med gratis mundbind

25. august 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Sidst på ugen bliver der delt gratis mundbind ud til de skolebørn, der er over tolv år og som skolerne har en transportforpligtigelse for.

“Det vil sige børn, der har lang eller ‘farlig’ vej til skole”, siger sundhedschef Michael Skriver til SønderborgNYT. Der deles også mundbind ud til børnene i specialskolerne.

Socialt udsatte – og det kan være økonomisk trængte, som eksempelvis kontanthjælpsmodtagere og personer på integrationsydelse – kan sidst på ugen henvende sig i Borgerservice og få udleveret gratis mundbind, hvis de skal med bus eller anden offentlig transport.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der udleveres også gratis mundbind på Jobcenter og i Misbrugscenter”, siger Michael Skriver og tilføjer, at mundbindene netop er ankommet til Sønderborg.

“Så lige nu er der folk i gang med at pakke dem og køre dem ud, så de kan komme i brug”.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...