Sidste chance er i morgen, hvis du skal være sæsonmedarbejder hos Universe

Universe skal bruge 40 sæsonmedarbejdere
Universe skal bruge 40 sæsonmedarbejdere
30. maj 2023 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Hos Universe Science Park på Nordals er slutspurten gået ind for at finde årets sæsonmedarbejdere, og oplevelsesparken skal bruge omkring 40 nye kollegaer til sommerferien, hvor der er gode muligheder for forlængelse frem til og med uge 42. I morgen er sidste chance for at søge jobbet som sæsonmedarbejder hos Universe.

“Vi søger igen en flok skønne sæsonmedarbejdere til Universes højsæson, som skal bidrage med den helt rigtige Universe-stemning og give vores gæster en ekstra god oplevelse, når de besøger os i løbet af sommeren. Vi har brug for dem, der både kan arbejde i sommerferien, men også dem, der har sabbatår eller brug for et nyt job og har lyst til at blive helt til sæsonslutningen i uge 42”, siger Christina Smidt, HR-koordinator i Universe, i et tv-interview til SønderborgNYT TV.

Artiklen fortsætter under annoncen

For at være sæsonansat i Universe skal man have afsluttet 9. klasse inden den første vagt, og der skal udfyldes et online ansøgningsskema af ansøgeren. Universe forventer, at man minimum kan arbejde 4 uger i sommerperioden fra uge 26-32 og kunne deltage i oplæringen i uge 25.

Kandidater skal være klar til at deltage i jobworkshoppen den 7. juni 2023, og hvis kandidaten går videre fra jobworkshoppen, skal man kunne deltage i uddannelsesdagen den 17. juni 2023.

“Vi kigger meget efter, om kandidaterne har ‘smil på’, om man er ‘åben’ og om man søger øjenkontakt og er imødekommende. Det er super vigtige kompetencer, som vi kigger efter, og så skal ansøgerne kunne tale og forstå dansk”, siger Christian Schmidt til SønderborgNYT TV og tilføjer, at det kun tager 5 minutter at ansøge online på Universes hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du vil vide mere om jobbet som sæsonmedarbejder hos Universe, kan du se hele tv-indslaget med Christian Schmidt her på SønderborgNYT TV.

25. april 2024 Nordborg, Samfund

Parkeringsproblemerne i Nordborg er løst

25. april 2024 Nordborg

Der har været uenighed om, hvor der kan parkeres eller ikke kan parkeres i Østerlundkvarteret i Nordborg. Men det er slut, for politikerne i Teknik, By og Boligudvalget lukker sagen nu. De er nemlig enige om, at arealerne langs villavejene i Østerlundkvarteret i Nordborg kan fungere som parkeringsarealer. Det sker efter en anbefaling fra forvaltningen […]

Læs mere...