Sidste chance hvis din forening eller organisation skal komme i betragtning til en donation på 10.000 kroner

E Stop Stej har tidligere modtaget en donation fra Lions Sønderborg (arkivfoto)

E Stop Stej har tidligere modtaget en donation fra Lions Sønderborg (arkivfoto)

16. december 2023 Samfund Skrevet af: Redaktion

Hele julemåneden har frivillige foreninger og organisationer i Sønderborg-området indsendt motivationer om, hvorfor de skal komme i betragtning til en donation på 10.000 kroner til en god sag, og i morgen søndag er sidste chance for at indsende en motivation.

Det er Lions Sønderborg og SønderborgNYT, der uddeler donationen, og hvem der skal have donationen, besluttes af et udvalg bestående af Lions Sønderborgs bestyrelse og SønderborgNYTs redaktør, Ole Kæhler, som indstiller til medlemmerne i Lions Sønderborg, hvem der skal have donationen.

Artiklen fortsætter under annoncen

For at komme i betragtning til donationen på 10.000 kroner opfordres alle foreninger og organisationer i Sønderborg Kommune til at indsende en kortfattet motivation. Den skal beskrive, hvorfor der ønskes en donation, og hvad pengene skal bruges til.

Motivationerne kan indsendes via mail til [email protected] og skal være modtaget senest i morgen søndag den 17. december 2023 inden midnat. Udover motivationen skal mailen indeholde foreningens eller organisationens navn, adresse samt kontaktpersonens mailadresse og telefonnummer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Modtageren af donationen er blevet fundet og du kan se overrækkelsen her på SønderborgNYT TV.

Det med småt:

Beløbet kan ikke doneres til privatpersoner eller almindelig drift og skal gå til et almennyttigt formål eller til humanitært arbejde.
De indsendte motivationer kan blive offentliggjort på SønderborgNYT.
Den forening eller organisation, der får donationen, skal have mulighed for at sende en repræsentant til overrækkelsen den 19. december klokken 20:00 i Sønderborg.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...