Sidste frist for at tilmelde hold til Ladywalk

Sønderborg Golfklubs hold. Arkivfoto: Ole Kæhler
Sønderborg Golfklubs hold. Arkivfoto: Ole Kæhler
15. april 2024 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Tilmeldingen til Ladywalk i Sønderborg tegner godt, men traditionen tro er det de sidste uger op til slutdatoen, de store hold tilmelder sig. Så vi har en tro på, at vi når op de sidste års deltagerantal.

Det siger kontaktpersonen for Ladywalk i Sønderborg, Ingrid Romsøe, i en pressemeddelelse.

Ruterne den 27. maj er holdvis tre, syv og 12 km. Vi skal gøre opmærksom på, at 12 km er ændret i forhold til de foregående år. Dette skyldes, at stormen i oktober 2023 har gjort indhug i Gendarmstien fra Sønderskoven til Lambjerglund. Ladywalk har i stedet fået lov til at benytte Sønderskoven fra Stenholt til Klinting via Kryb i Ly og Egetofte Naturskole. Der vil selvfølgelig være opsat skilte og være vejvisere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Programmet er ligeledes ændret. Således bydes der velkommen kl. 17.45 med gæstetaler Kirsten Karlsen fra Inner Wheel, pokaler til de tre største og hold, hvorefter startskuddet lyder kl. 18.00.

Inden da vil Sønderborg Garden underholde på pladsen ved SFS-Hallen. Derudover vil der være musikunderholdning ude på ruten.

Efter hjemkomsten er der mulighed for lidt socialt hygge inde i SFS-Hallen. Her kan der købes sandwich, pølser, kaffe og øl/vand. På pladsen vil en forening og nogle firmaer vise deres produkter: Garn uden grænser, Wellnox med naturprodukter, Rosario med smagsprøver af olier fra Spanien.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man kan tilmelde sig Ladywalk som enkeltperson, og er man minimum 11 kvinder, kan man tilmelde sig som hold. Ønsker man at tilmelde sig som hold, er sidste frist den 29. april. Som enkeltperson kan man også tilmelde sig på selve dagen. Her er prisen 235,00 kr. mod 185 kr. ved online-tilmelding senest den 29. april.

Igen i år støtter Ladywalk foreninger, der forsker i kvindesygdomme. I år vil Hjerteforeningen og KIU og OvaCure, æggestokkræft modtage en donation.