Der bliver skruet op for alt, når Simon Talbot i foråret kommer i Koncertsalen Alsion sit nyeste show ’EKSTRA EXTRA’.
Et show, der tager pusten fra dig som et velplaceret jiu-jitsukvælertag, med lige dele refleksioner over karrierens ekstravagante momenter til hverdagens brutale benspænd. Fra privatfly i USA til refluks i Solrød. Fra kimchi til kartoffelchips. Fra – endelig – at blive far i en tornado af dårlig sædkvalitet og fertilitetsbehandlinger, til at miste sin egen irske far i en sky af tobaksrøg og lunken Guinness. Stemningen i Simon Talbots ’ad libitum-bar’ er både sjov, hudløs ærlig, og der skænkes gavmildt ud – skal du have en ekstra med?
Ifølge den populære komiker selv, bliver ’EKSTRA EXTRA’ det største, sjoveste og mest ambitiøse show nogensinde.
”Det bliver grandiost, spektakulært, sensationelt, pompøst og jah ekstra sjovt”, siger Simon Talbot i en pressemeddelelse.
Billetsalget er startet på Koncertsalen Alsions hjemmeside.