Skal du i tjeneste på Sergenten, Sønderborgs nye eventsted?

9. april 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Den 18. juni holdes der rekrutteringsworkshop på Sergenten på Sønderborg Kaserne, hvor der skal deltids-ansættes servicemedarbejdere, som kan hjælpe med servering, garderobe, bar, oprydning og opvask.

“Servicemedarbejderne får ikke en bestemt opgave eller station og det gør, at de kan stå i opvask ved ét event og måske servere ved et andet. Altså bliver alle en slags blæksprutter, som kan hjælpe der, hvor der er behov”, forklarer eventchef Anne Kathrine Bruun-Sørensen fra Hotel Alsik, som skal stå for arrangementerne i Sergenten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun ser meget gerne et Sergenten-team, som består af medarbejdere i alle aldre.

“Vi vil meget gerne have medarbejdere fra 18 år og op til 90 og når vi holder rekrutteringsworkshop så kigger vi på, om deltagerne er imødekommende, servicemindede og kan holde mange bolde i luften – og på om de er holdspillere”, siger Anne Kathrine Bruun Sørensen og tilføjer, at de, som bliver ansat får rigtig mange gode oplevelser, når der er events på Sergenten.

“Og så får de selvfølgelig løn for deres arbejde. 163,45 kroner i timen”, siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Timeantallet vil variere efter behov, og arbejdstiden vil typisk ligge om aftenen og i weekender.

Du kan læse mere og tilmelde dig workshoppen på Hotel Alsiks hjemmeside.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...