Skal du med på aftenvandring i Vester Sottrup Stationsby?

Carsten Porskrog fra Sønderborg Slot er guide på tur i Vester Sottrup Stationsby

Carsten Porskrog fra Sønderborg Slot er guide på tur i Vester Sottrup Stationsby

9. august 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag 24. august arrangerer Museum Sønderjylland aftenvandring i Vester Sottrup Stationsby. I årtierne før havde både jernbaner og stationsbyer spredt sig ud over Sønderjylland. Der var økonomisk vækst og plads til flere nye byer, og de groede ofte op omkring de nye stationer. Vester Sottrup var en lille efternøler i den flok.

Jernbanen til Sønderborg åbnede først i 1901, men straks derefter begyndte der at gro en lille by befolket med handlende, håndværkere og banefolk op om den nye station syd for den gamle landsby Vester Sottrup, skriver Museum Sønderjylland.

Artiklen fortsætter under annoncen

Egnen omkring Sønderborg var dog rig på byer i forvejen, så den nye stationsby blev aldrig ret stor, og da Vester Sottrup for alvor begyndte at vokse, skete det mest omkring den gamle landsby. Til gengæld ligger stationsbyen tilbage som et velbevaret udtryk for udviklingen i årene mellem 1900 og 1920.

Vandringen ledes af museumsinspektør Carsten Porskrog Rasmussen. Undervejs fortælles historien om Vester Sottrup som stationsby og om nogle af de vigtigste virksomheder fra den tidlige tid. Vi ser på de bevarede bygninger som udtryk for stationsbyernes særlige byggeskik mellem dansk og tysk inspiration.

Artiklen fortsætter under annoncen

Start: 24. august kl. 18.30.

Mødested: Hjørnet af Stationsgade og Lindevej.

Pris: 50 kroner.

Billetter kan købes online på Museum Sønderjyllands hjemmeside eller på dagen.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...