Skal du med til by- og ringriderfest i Tandslet?

Tandslet Ringridning. Arkivfoto: Jan Rohwedder
Tandslet Ringridning. Arkivfoto: Jan Rohwedder
31. juli 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag og søndag – den 10. og 11. august – går det for alvor løs i Tandslet, hvor der er Byfest og Ringridning.

Lørdag starter kl. 10:30 med optog gennem byen til festpladsen, hvorefter der er cykel-, knallert- og traktorringridning.

På pladsen er der gratis entré og gratis kæmpe legeland til børn.

Her er masser af sjov for børnene med hoppeborge, karruseller, skumdiskotek og meget mere, skriver Tandslet Ringridning.

Dagen igennem er der mulighed for at købe godt til ganen, prøve tombolaen og meget mere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klokken 19:00 er der spisning i teltet med livemusik og DJ. Her har vi endnu flere pladser end sidste år og der er rigtig godt gang i billetsalget. Vi forventer et brag af en fest og der er plads til mere end 300 personer, skriver foreningen.

Du kan købe dine spisebilletter hos Min købmand, e høcke, i Tandslet.

Søndag er der ringridning til hest. Der ventes ca. 85-100 deltagere. Der rides i otte galger. Der er kongeomridning og Alssundmesterskab hvor deltagerne har vundet et ringridning Sønderborg Kommune – og de dyster om titlen Kongernes Konge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Søndag er der – som lørdag – gratis stort legeland til alle børn.

Søndag Kl. 14 åbner vi op for kaffebord, med lagkage, kage og lidt lækkerier.

Under kaffebordet vil der Kl. 15 være underholdning af Mette Ingwersen med “sing a long” musik en times tid. Pris for billet til kaffebord er 75 kroner og den købes i teltet.

11. september 2024 Erhverv, Gråsten

Kommunen har ikke giver grønt lys for udlejning

11. september 2024 Erhverv

Sønderborg Kommune har i slutningen af august modtaget henvendelse om ejendommen Kværsgade 21 i Kværs. Årsagen til brevet er, at borgere i Kværs er bekymrede over, hvor mange personer, der kan komme til at bo i ejendommen og under hvilke forhold. Sønderborg Kommune har ikke givet tilladelse til, at der kan flytte personer ind på […]

Læs mere...