Skal du med til ‘Politik & Brunch’ i Augustenborg?

31. oktober 2019 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Venstremedlemmerne Peter Thomsen og Tage Petersen inviterer til ‘Politik og Brunch’ i Augustenborg-hallernes cafeteria lørdag klokken 9:30.

De to byrådsmedlemmer vil gerne snakke lokal politik med de mennesker, der dukker op.

“Vi vil for eksempel gerne snakke om fremtiden for Augustenborgs havn, placering af biblioteket og også om, hvordan det går med arbejdet på bystrategien”, siger de to Venstremænd.

De to værter håber naturligvis, der dukker mange augustenborgere op.

“Og skulle de have nogle ting, som de også gerne vil snakke om, så gør vi også det”, siger Peter Thomsen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så bor du i Augustenborg og har noget på hjerte, der angår fremtidens Augustenborg eller noget, som politikerne kan tage med sig ind på Rådhuset, så mød op.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...