Skal du til Back to the Roots-festival i Rinkenæs?

12. februar 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Arrangørerne bag Back to the Roots-festival i den gamle skole i Rinkenæs håber på stort fremmøde den 6. og den 7. marts, hvor der er masser af musik og også kunst på programmet..

Vi håber at mange vil støtte op og være med til at sætte Rinkenæs på kortet over danske festival-byer, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Festivalen byder på god  roots – og folkmusik, i den brede forstand, og hyggeligt samvær.

Fredag åbnes dørene åbnes klokken 15:30, hvor vi også vil fejre 100-året for Genforeningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Børn fra Rinkenæs Skole har sammen med elever fra en dansk skole i Handewitt hele ugen arbejdet på et genforeningsprojekt, der vises på skolen.

Mads Hansens Kapel spiller op til et ægte ”Fanø dansebal”, og genforeningsåret markeres yderligere, når Marskens Guld fra Tønder spiller genforeningssange.

Lørdag åbnes dørene klokken 11.00. Du kan tilmelde dig til lidt let mad sammen med en eksklusiv øl-smagning, der foregår kl. 11.30 med specialøl fra ølshoppen BrewParts fra Broager.

Artiklen fortsætter under annoncen

Om aftenen er der fællesspisning med mad fra Værftet Restaurant & Bar. Husk tilmelding.

Et musikalsk højdepunkt bliver Almost Irish – fire vestjyske brødre, der spiller irsk, skotsk og engelsk folkemusik, samt Hawkeye & Hoe – et mix af country, rockabilly og bluegrass.

Har du brug for et hvil, er der et ”cosy” hjørne med bløde møbler, der indbyder til en hyggesnak.

”Living Art” med kunstnere fra Flensborg Fjords Kunst & Kulturforening er med begge dage og vil male og tegne kunstværker til musikken og værkerne sælges  efterfølgende på en  kunstauktion.

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs meget mere og køb billet HER på LINKET

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...