Skal Sønder Havnegade lukkes hver juli og august?

25. februar 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Forvaltningen vurderer, at prøvelukningen var en succes, idet det lykkedes at skabe et levende byrum i den lukkede periode. Dertil kommer trafikanalysens resultater, en overvægt af positive høringstilkendegivelser og evalueringen med restauratørerne på og omkring strækningen. På denne basis anbefaler forvaltningen, at der fremadrettet gennemføres periodisk lukning af Sønder Havnegade i juli og august.

Restauratørerne på Sønder Havnegade har ofte efterlyst, at trafikken blev fjernet fra gaden, så gæsterne kunne nyde maden og udsigten i fred og ro. Restauranterne på Sønder Havnegade og deres gæster har ofte givet udtryk for, at det kunne være rart at sidde i fred og ro og nyde udsigten og maden – uden biler få meter fra bordene.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lukningen i sommeren 2021 var et forsøg, som sammen med analyser og involvering af en bred vifte af interessenter skal danne grundlag for en beslutning om, hvorvidt lukningen var en enlig svale, eller om den skal gentages – og i givet fald i hvor stort et omfang.

”Det er ikke nogen nem beslutning, og derfor undersøger vi sagen grundigt. Der er ingen tvivl om, at restauratørerne og rigtig mange turister og lokale har nydt ’det lokale Nyhavn’ hen over sommeren. Men andre har haft gener, og det skal vi selvfølgelig tage alvorligt. Derfor beder vi endnu engang om kommentarer og ideer om lukkeperioden, og vi har nogle analyser og trafiktællinger, som alt sammen tages med i betragtning, når der til februar skal træffes en beslutning”, sagde Aase Nyegaard, der dengang var formand for Teknik- og Miljøudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu ligger beslutningen i første omgang hos Teknik-, By- og Boligudvalget.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...