Skarpe ord til Stephan Kleinschmidt fra Socialdemokraterne

Arkivfoto

Arkivfoto

20. september 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlemmerne Niels Ole Bennedsen og Svend Erik Petersen, Socialdemokraterne, skriver:

På Sønderborg Nyt svarer Stephan Kleinschmidt  på Tommy Prokopeks  kritik Stephan Kleinschmidt selv omkring erhvervsudviklingen i kommunen. Det er en sag som starter fordi Stephan Kleinschmidt angriber et angiveligt dårligt klima i byrådet som årsag til kommunens dårlige placering på erhvervslisten. Naturligvis med henvisning til socialdemokraterne.
Det mener Tommy Prokopek er en forfejlet kritik og  hvis ansvaret skal placeres politisk, så må Stephan Kleinschmidt se sig selv i spejlet. Så vil han se den politiker, som har det største ansvar for at kommunen har bevæget sig i den forkerte retning på erhvervsområdet. Stephan Kleinschmidt har nu i næsten 4 år været formand for det udvalg, som har erhvervsdelen som ansvarsområde. Flertalsgruppen lavede et budget uden 1 kr. til erhvervsdelen i udvalget. Det er en væsentlig årsag til at området også har været forsømt. Specielt Svend Erik Petersen – støttet af Niels Ole Bennedsen  og Tommy Prokopek – har adskillige gange i udvalget påpeget, at området er stærkt forsømt og at det hele har drejet sig om Stephan Kleinschmidts store interesse – kulturdelen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi kan derfor fuldt ud tilslutte og bevidne Tommy Prokopeks kritik af Stephan Kleinschmidt som værende helt berettiget.
Vi mener – endnu engang – at vi ikke bør kritisere hinanden, men komme i arbejdstøjet og erkende at erhvervsudvikling og tiltrækning af arbejdspladser skal stærkt opprioriteres i det nye byråd. Det vil vi i hvert fald arbejde ihærdigt for.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...