Skole-street-håndbold i Broager Sparekasse Skansen

1. november 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Håndboldklubberne i Sønderborg har i samarbejde med kommunens folkeskoler et ”Skole-Street”-håndboldstævne for 3. årgang.

Stævnet spilles torsdag kl. 9.00-13.30 i ”Broager Sparekasse Skansen” med deltagelse af knap 450 elever fra 8 forskellige folkeskoler i kommunen, skriver Sønderjyske i en pressemeddelelse.bold

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er 2. år i træk, at man har sådan et stævne. Håndboldforeningerne i Sønderborg og SønderjyskE Herrehåndbold gik sidste år sammen i et projekt for at få flere unge mennesker til at interessere sig for håndbold og være aktive i håndboldforeningerne i kommunen.

Flere unge i sporten

Baggrunden for dette var, at håndboldforeningerne i hele Danmark har oplevet et til dels stærkt faldende medlemstal – dette gælder også i Sønderborg Kommune. På den baggrund startede Dansk Håndbold Forbund sidste år projektet ”Knæk Kurven”, som har til formål at øge interessen for håndbold og få medlemstallene til at stige i håndboldklubberne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ud over selve stævnet vil der være andre sjove aktiviteter som skud på mål, fartmåler og andre håndbold-relaterede udfordringer. Der er også mulighed for at møde ligaspillerne fra SønderjyskE, som også deltager aktivt i broagerhåndboldstævnet denne dag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Christina Wagner, aktivitetsformand i Vidar-Ulkebøl Håndbold, er en af initiativtagerne, og hun glæder sig rigtig meget til at gentage succesen fra sidste år:

”Vi ønsker at gå mod trenden og opnå en vækst i antallet af medlemmer i håndboldklubberne i kommunen. Men det kommer ikke af sig selv – men jeg er sikker på, at vi med dette håndboldstævne er med til vække interessen for denne fantastiske sport”, siger Christina Wagner og tilføjer:

“Vi samlede en masse erfaring sidste år, da vi lavede arrangementet første gang – og derfor vil vi også være endnu bedre til at følge op på arrangementet den 5. november. Vi vil bl.a. lave follow-up på skolerne, hvor vi møder eleverne igen og hører om deres oplevelser og deres interesse for håndbolden.”

Artiklen fortsætter under annoncen

Cheftræneren fra SønderjyskE

Morten Henriksen, cheftræner for SønderjyskE’s Håndboldherrer er meget begejstret for, at håndboldklubberne bold1følger op på sidste års succes:

”Jeg er enormt glad for, at vores samarbejdsklubber i kommunen fortsat har fokus på at få vendt tilbagegangen i medlemstallet – det er bare så fedt. Det giver større mulighed for, at der også i fremtiden vil være lokale spillere på Sønderjyskes ligahold”.

7. december 2024 Samfund, Sydals

Første spadestik til Hørups nye og grønne fitnesscenter

7. december 2024 Samfund

Hørup Ungdoms- og Idrætsforening er stolte af at præsentere en ny og bæredygtig tilføjelse til foreningens faciliteter: Et grønt fitnesscenter, der forventes at stå færdigt til sommeren 2025. Projektet, der har været under udvikling siden februar 2019, markerer et stort skridt mod at fremme både sundhed og fællesskab i lokalsamfundet. Første spadestik til byggeriet blev […]

Læs mere...