På onsdag skal 43 børn fra lokale skoler dyste med hinanden på brydemåtterne i brydeklubben Alsia Sønderborg.
“Skolernes Brydedag” er en del af det landsdækkende sundhedsprojekt: Aktiv Året Rundt.
De kommer til at komme helt tæt på deres klassekammerater, når 43 børn fra lokale skoler skal smage på brydningens glæder i Sønderborg på Skolernes Brydedag.
Alsia Sønderborg byder på brydelege og rigtig brydning, så børnene kan få lov at prøve kræfter med den sjove og meget fysiske sport, og forhåbentligt bliver der tændt en ild i nogle børn, så brydning kan blive til en ny fritidsinteresse.
Projektets mål er, at børnene oplever, at det kan være sjovt at være sund.
“Målet er, at der kommer flere børn i idrætsforeningerne, så børnene får varige sunde vaner”, siger projektleder Anders Flaskager i en pressemeddelelse fra Aktiv Året Rundt.