Skoleelever stillede spørgsmål til klimaministeren

7. juni 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag eftermiddag var klimaminister Dan Jørgensen gæst i debatteltet på Sønderborg Klimadage, hvor han svarede på spørgsmål fra tre af Energipatruljens otte medlemmer.

Energipatruljen er elever fra 7. klasse på Sønderskov-Skolen og det var klimaministeren, som stillede det første spørgsmål til Umut, Noa og Andreas. Ministeren ville vide, hvordan de var kommet på ideen med en energipatrulje.

“Den har været på skolen i vistnok 10 år og vores opgave er at huske skolens klasser på, at de skal spare på energien”, sagde eleverne, som havde brugt små fem timer på at finde på de spørgsmål, som de ville stille ministeren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dan Jørgen fortalte, at han er i Sønderborg i anledning af IEA-konferencen, som handler om at spare på energien.

“Når vi sparer på den grønne energi, så vil der være energi nok til, at vi kan komme af med den ‘sorte’ energi. Og skal vi redde kloden, så skal ikke alene Danmark, men hele verden være med”.

De tre skoleelever spurgte ministeren, om han mener, at vi her i Danmark gør nok for klimaet.

“Ikke nok. Men vi er blandt de lande, der gør allermest – og vi er ét af de fem lande, som lever op til Paris-aftalen”, sagde klimaministeren.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Nu skal vi have industrien og landbruget til at forurene mindre – og på Jeres skole, der gør I jo, hvad I kan. Det er den vej, vi skal”.

Sønderskov-Skolens elever kender til ProjectZero og ved, at Sønderborgs byråd vil have at kommunen er CO2-neutral i 2029 – og de ville gerne vide, om ministeren tror på, at Sønderborg når i mål.

“Det gør jeg og i Sønderborg er I nået imponerende langt – og der er opbakning fra både borgere og erhvervslivet”, sagde Dan Jørgensen og fortsatte:

Artiklen fortsætter under annoncen

“At sige at Sønderborg skal være CO2-neutral i 2029, er meget ambitiøst og i politik er det ellers sådan, at man kun tør love noget, man er sikker på at kunne nå. Hvis man ikke når målet, så kommer der kritik og det er politikere ikke meget for. Så i Sønderborg er I modige”.

Energipatruljen ville også vide, hvorfor Dan Jørgensen havde valgt at arbejde med klima.

“Som dreng kiggede jeg på fugle og da jeg blev lidt ældre læste jeg Al Gores bog om klima og der forstod jeg, at skal vi redde naturen, så skal der gøres noget for klimaet”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og så var det nærliggende lige at spørge klimaministeren, hvad han selv gør for klimaet.

“Ja, jeg er jo næsten aldrig hjemme, så det med strøm og andre ting, giver jo sig selv. Men jeg går meget op i at undgå madspild”.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...