Skolelærer udgiver børnebogen ‘Oskar og alle de andre børn i Lille Smutby’

Forfatter Brian Vilhelmsen Fogh
Forfatter Brian Vilhelmsen Fogh
19. januar 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

43-årige Brian Vilhelmsen Fogh fra Gråsten, som er lærer i specialklasserne på Ahlmann Skolen og tidligere underviser på Gråsten Skole udgiver børnebog.

Bogen ‘Oskar og alle de andre børn i Lille Smutby’, har været længe undervejs. Brian Vilhelmsen Fogh har selv skrevet og tegnet tegningerne til bogen.

Historierne har han igennem flere år læst for sine elever og historierne udkommer nu, efter flere opfordringer, i bogform.

“Børnene er de bedste lyttere man kan få. De fortæller lige hvad de syntes om ens historier og så kan man præcis aflæse hvilke historier de bliver fanget af”, siger Brian Vilhelmsen Fogh til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Historierne handler om det at stikke lidt ud og have det sjovt sammen og at det er ok.

“Så længe man er en god kammerat skal der også være plads til lidt skæg og ballade. Og plads til at grine af sig selv og andre, så længe man gør det sammen”, siger den nyudsprungne forfatter.

Historierne og tegnestilen er blevet sammenlignet med Ole Lund Kirkegaards forfatterskab.

“Dette er selvfølgelig en stor ære”, siger Brian Vilhelmsen Fogh, uden dog at ville sammenligne sig med Ole Lund Kirkegaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Han var fantastisk. Stor ære at blive nævnt i samme sætning som ham. Jeg håber bare at andre også vil blive glade for historierne jeg har skrevet og hygge sig med illustrationerne dertil”.

Bogen skulle have været præsenteret på årets bogmesse i Bella Centret, som blev aflyst på grund af Corona.

“Lige i øjeblikket afventer vi Corona-restriktionerne for at se, hvornår der bliver åbnet for boghandlerne igen. Hvis der går et stykke tid endnu, så vil bogen efter planen blive præsenteret på årets bogmesse i Bella Centeret”, siger Brian Vilhelmsen Fogh.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bogen handler om børnene Oskar og Bo og deres eventyr i Lille Smutby, hvor man også kan møde Slagter Flæsk, Hr. Pengeglad og Hønse Rikke.

I bedste Ole Lund Kirkegaard stil er der gang i gaden og fantasifulde billeder.

Forfatteren er allerede gået i gang med fortsættelsen til bogen, som kommer til at hedde ‘Jul i Lille Smutby’.

Han håber, at den første bog i serien når at komme i handlen inden nummer to bliver udgivet.