Skolepatruljerne hyldes for at skabe sikkerhed i morgentrafikken

Skolepatruljen på Dybbøl-Skolen. Privatfoto

Skolepatruljen på Dybbøl-Skolen. Privatfoto

1. februar 2025 Samfund Skrevet af: Sissel Vinther

Hver morgen trodser skolepatruljerne kulde og mørke for at sikre deres skolekammeraters trygge vej til skole. I denne uge blev de hyldet af Sønderborg Kommune og politiet som en del af ’Den Sureste Uge’.

På Dybbøl-Skolen besøgte politiet, en lokalpolitiker og kommunens repræsentanter skolepatruljerne ved deres fire poster, inden eleverne samledes i multihallen til hygge med chokoladeboller, juice og frugt. Her fik de anerkendelse fra politiet, skoleledelsen og lokalpolitiker Asger Romme.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er en fornøjelse at hylde disse hverdagens helte. Skolepatruljernes indsats giver tryghed og viser værdier som frivillighed og ansvar. De lærer at tage ansvar, og den erfaring tager de med sig videre i livet”, siger Ole Nordentoft Rasmussen, leder af Sønderborg Ungdomsskole, til SønderborgNYT.

På Dybbøl-Skolen deltager omkring 45 elever i patruljen, og de skifter mellem fire poster. Trods de tidlige morgener vælger mange at deltage, fordi det skaber fællesskab og giver dem en vigtig rolle i skolens hverdag. Som ekstra motivation modtager de et brev fra borgmester Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er vigtigt at anerkende deres indsats. Mange af dem har selv oplevet, hvordan en skolepatrulje skaber tryghed, da de var yngre. Nu giver de den tryghed videre til andre – og som tak venter der dem en tur til LEGOLAND senere på året”, siger Ole Nordentoft Rasmussen.

I år deltager 82 kommuner i Den Sureste Uge, hvor skolepatruljerne fejres for deres indsats. Ordningen, som har eksisteret siden 1949, har i generationer hjulpet børn sikkert til skole.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...